Hvornår planter man hæk?

Er du i tvivl om, hvornår man skal plante hæk? Hvornår på året er det bedst at plante hæk, og hvordan gør man egentlig? Det giver vi dig svaret på i guiden her, så du kan komme godt i gang med dit haveprojekt.

Ved du, hvornår det er bedst at plante hæk? 

Når du skal plante en ny hæk, så er det vigtigt at have helt styr på timingen. Men svaret på, hvornår man planter hæk, er ikke helt så ligetil, for det kommer nemlig an på, hvilken type hæk du gerne vil plante. Er det mon en stedsegrøn hæk eller løvfældende hæk? Eller går du efter en pottet hækplante? 

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i anbefalingerne for lige præcis den type hæk, du har valgt at plante hjemme hos dig. På den måde sikrer du, at din hæk får de bedste betingelser for at vokse. 

Hvornår skal man plante løvfældende hække? 

Skal du plante en løvfældende hæk – eksempelvis en bøgehæk, der smider sine blade om vinteren? Så kan du gå i gang med havearbejdet fra oktober til maj – altså i det sene efterår eller tidlige forår. Her er planterne nemlig i hvile, og det gør det til et optimalt tidspunkt at plante hæk på. 

Plant stedsegrønne hække i det sene forår eller tidlige efterår 

Hvornår skal man så plante en stedsegrøn hæk? Hvis du i stedet har fået fat i en stedsegrøn hæk som en klassisk ligusterhæk eller kirsebærlaurbærhæk, der begge er grønne hele året rundt, så er det ideelt, at du planter i maj, august eller september. Sådan en hæk skal nemlig helst plantes, mens jorden har en smule varme og ikke er alt for kold.  

Hvornår planter man hækplanter i potte? 

Hvis du går efter pottede hækplanter, så kan du faktisk plante hæk hele året rundt. Hækplanter i potte tørrer nemlig ikke så let ud, og derfor er de også mere modstandsdygtige overfor skiftende vejrforhold. Det vigtigste er bare, at jorden er til at arbejde med. Hvis ikke den er det, så er det en god idé at udskyde arbejdet.  

Vejrforholdene påvirker, hvornår man skal plante hæk 

Det præcise tidspunkt for, hvornår du skal plante hækken hjemme hos dig, kommer dog an på vejrforholdene – uanset hæktypen. Hvis det er meget varmt, eller hvis jorden er frossen, så er det en god idé at vente lidt med at plante hæk.  

Den frosne jord kan gøre, at du ikke kan grave i den, og de varme temperaturer kan gøre, at planternes rødder tørrer hurtigt ud. Spørgsmålet om, hvornår man planter hæk, kommer derfor i høj grad an på de specifikke vejrforhold.  

Dét skal du være opmærksom på, når du skal plante hæk 

Har du besluttet dig for, hvilken hæk du gerne vil plante hjemme hos dig? Og har du fundet ud af, hvornår det er bedst at plante hækken? Så er der en række forberedelser, du skal gøre dig, inden du går i gang. 

  1. Når du har fået fat i dine hækplanter, er det en god idé at placere dem et sted i skyggen, hvor de kan stå, indtil du er klar til at plante hækken. Skygge hjælper nemlig med at holde planterne friske, og skygge forhindrer dem også i at tørre ud.
     
  2. Det er vigtigt, at du planter din hæk inden for to døgn, efter du har købt dine hækplanter. Det er derfor også vigtigt at have styr på, hvornår det er bedst at plante hæk, inden du går ud og investerer i dine hækplanter. Planterne har nemlig brug for at blive plantet ud hurtigst muligt. Det er med til at give hækken de bedste betingelser for at gro.
     
  3. Inden du går i gang med at plante din hæk, er det en god idé at skylle planternes rødder over med vand. Det hjælper nemlig med at fjerne eventuelle skadelige stoffer, og det gør også, at rødderne forbliver fugtige. Det giver din hæk en god start på livet i din have.
     
  4. Et sidste tip er, at du bør plante din nye hæk i regnvejr eller lige efter regnvejr. Her er jorden nemlig godt fugtig, og det hjælper med at holde planterne hydreret. Den fugtige jord giver også rødderne gode betingelser for at etablere sig og begynde at vokse.  

Når du skal plante hæk hjemme i haven, så handler det altså ikke bare om at finde ud af, hvornår man skal plante hæk. Det er nemlig også vigtigt, at du gør dig de rette forberedelser. Og med vores tips er du godt på vej til at få en sund og flot hæk hjemme hos dig.  

Hvordan planter man hæk? 

Når du har styr på, hvornår det er bedst at plante hækken, så er næste skridt at komme i gang med opgaven. Vi hjælper dig med, hvilke redskaber du skal have klar ved hånden, og vi guider dig også gennem processen trin for trin.

96111

Dét skal du bruge 

Når du har styr på, hvornår du skal plante hæk, så er det tid til at gå i gang. Der er dog en række forskellige redskaber, du skal bruge, når du skal plante hæk, og vi giver dig et overblik her. Det er en god idé at finde alle redskaber frem, inden du går i gang. 

  • Plantejord eller hækmuld: For at give jorden ekstra næring når du planter hækken, kan du med fordel blande den naturlige jord op med lidt ekstra plantejord eller hækmuld. Det giver din nye hæk de bedste betingelser. 
     
  • Snor: Når du skal måle op til din nye hæk, så er det helt essentielt at have snor klar. Det sikrer nemlig, at din hæk bliver plantet lige. Brug snoren som en form for rettesnor – både når du graver hullet til hækken og placerer hækken i renden. Du kan også med fordel bruge snor til at opbinde hækplanterne, så de holder formen.
     
  • Gødning: Når du har plantet hækken, så hjælper gødning med at give din hæk ekstra næring, så den får de bedste betingelser for at vokse. 
     
  • Skovl: En skovl er et uundværligt redskab, når du skal i gang med at plante hæk, for den skal du bruge til at grave renden, som hækplanterne skal sættes i.  
  • Vandkande: Hvis du har en have, er det altid en god idé at have en vandkande klar. Og det gælder også, når du har en nyplantet hæk. Den skal nemlig vandes grundigt.
     
  • Haveslange: Du kan også vælge at bytte din vandkande ud med en haveslange/vandslange. Det kan gøre vandeprocessen en anelse nemmere og hurtigere.
     
  • Trillebør: Meget havearbejde kræver en trillebør, og det gælder også, når du skal plante hæk. Du kan eksempelvis bruge den til at transportere hækplanterne fra bilen eller skuret og om i haven til plantestedet. Du kan også bruge den til at transportere overskydende jord væk.
     
  • Barkflis: Når du har plantet hele hækken, så kan du med fordel lægge barkflis over jorden. Det er nemlig med til at holde på fugtigheden i jorden. Som en bonus holder det også ukrudtet nede.   
  • Havehandsker: Når du arbejder i haven, så er et par gode havehandsker helt uundværlige. De beskytter både mod skader og snavs.  

Når du har styr på, hvornår man planter hæk, og når du har fundet alle de nødvendige redskaber frem, så er du godt klædt på til opgaven. God forberedelse er nemlig nøglen.

Plantning af hæk trin for trin 

Når du har fundet ud af, hvornår du skal plante hækken, så er det tid til at gå i gang med det rigtige arbejde. Vi guider dig gennem processen – trin for trin. 

1. Mål op 

Det første, du skal gøre, er at måle op. Hvor skal din hæk placeres? Det er en god idé at bruge en snor, som du spænder op mellem to stokke, til at markere linjen. På den måde sikrer du, at hækken bliver helt lige. Du kan også bruge snoren til at markere, hvor de enkelte planter skal være. Det sikrer, at alle planterne får den plads, de har brug for.  

Som tommelfingerregel er det en god idé at placere din hæk mellem 30-40 centimeter fra din græsplæne. Både hækken og plænen konkurrerer nemlig lidt om vand og næring. 

2. Grav en rende 

Næste skridt er at grave en rende langs snoren. Den skal være dyb nok til, at hækplanternes rødder kan være der, og den skal også være bred nok til, at du kan arbejde i den. Tommelfingerreglen er, at renden skal være et eller to spadestik i bredden.   

Tip: Sørg for at lægge den opgravede jord lige ved siden af renden. På den måde er det nemmere at fylde jord på igen bagefter. 

3. Placér dine hækplanter 

Når renden er gravet, så er det tid til at placere hækplanterne – én ad gangen. Det er vigtigt, at du sørger for, at de står med en passende afstand til hinanden, så de hver især har plads til at vokse og trives. Du bør plante hækplanterne i samme dybde, som da planterne stod på planteskolen. Du kan typisk se en farveforskel på plantens rod. 

4. Fyld op med jord 

Når hækplanterne er på plads, skal du fylde jord på. Det er lettest at være to om opgaven. Mens den ene placerer hækplanterne, kan den anden nemlig fylde jord på igen. Det er vigtigt, at du presser jorden godt ned omkring rødderne, og det er også vigtigt, at du retter planterne op, når du fylder på.   

Tip: Du kan eventuelt blande den udgravede jord med noget plantejord for at give hækken ekstra gode vækstbetingelser. 

5. Bind hækplanterne op 

Når du har placeret alle planterne og fyldt jord på igen, kan det være en god idé at binde hækplanterne op helt nede ved rødderne. Det kan nemlig hjælpe med at holde styr på hækkens retning. 

6. Vand, vand og vand 

Det sidste og måske vigtigste trin er, at du skal huske at vande din nyplantede hæk. Vanding er nemlig helt essentielt for, at rødderne kan etablere sig i jorden. Og det er især vigtigt de første uger lige efter plantning.  

At plante en hæk er ikke en svær opgave, men det kræver, at du har styr på, hvornår du skal plante den. Og så kræver det de rette redskaber og den rette fremgangsmåde.  

Pas godt på din hæk, når du har plantet den 

 Når du har plantet hækken, så er arbejdet ikke slut endnu. I tiden efter plantningen er det nemlig vigtigt, at du passer godt på hækken, så den kan vokse. Du bør: 

1. Fjerne græs og ukrudt 

Du skal først og fremmest sørge for at holde hver side af hækken fri for både græs og ukrudt. Det opsuger nemlig det vand og den gødning i den omgivende jord, der ellers skulle have gavnet din hæk. Det kan derfor være en god idé at lægge et lag barkflis eller lignende omkring hækken, da det både holder på fugtigheden i jorden og holder ukrudtet nede. En regelmæssig omgang havearbejde kan også klare opgaven. Find alle vores haveredskaber her

2. Huske at vande  

Hvis du gerne vil have en stor og velplejet hæk, så er det vigtigt, at du vander hækken korrekt. Du skal vande hækken efter behov i mindst to vækstsæsoner efter plantning. Det betyder altså, at du skal vande hækken, hvis den trænger – også selvom du vandede den i går, og også selvom det regnede i forgårs.  

3. Gøde hækken 

For at give din hæk de bedste betingelser for at vokse er det også vigtigt, at du indtænker gødning. Det er ikke nødvendigt lige efter, du har plantet hækken. Men det efterfølgende forår, så kan du begynde at gøde. Det hjælper nemlig med at give hækken den næring, den har brug for. Og det giver dig en flot, velplejet hæk i sidste ende. 

96112

At plante en hæk handler altså ikke kun om at finde ud af, hvornår man planter hæk, men også om at passe godt på hækken efterfølgende. Og med vores tre tips er du godt på vej til at få en sund og flot hæk, der holder i mange år.  

Relaterede artikler

Havekalender - måned for måned

Havekalender - måned for måned

En kalender til dit havearbejde. Her guider vi dig måned for måned.

Planter på altanen - lav en grøn byoase

Planter på altanen - lav en grøn byoase

Vil du begynde med at plante? Intet problem - på din balkon eller altan, kan du gøre det meste!

Skab en hyggelig terrasse

Skab en hyggelig terrasse

Drømmer du om en hyggelig terrasse? Så er du landet det rigtige sted!