Vinterklargøring af påhængsmotoren

Vinterklargøring af påhængsmotoren

Påhængsmotorer er monteret i et hårdt og udsat miljø, der kræver god vedligeholdelse og der er derfor nogle simple ting, der skal gøres for at sikre den bedst muligt, så den er klar til vinterens sejlads eller hvis den skal pakkes væk til foråret kommer igen. Der er rigtig meget sund fornuft i at gøre det nu, da motoren så vil være "ren" hvis den stilles væk og derfor ikke står stille og korroderer igennem vinteren.

Der er taget udgangspunkt i nogle generelle retningslinier og det er derfor en god ide at checke med din egen manual, om det er dækkende for netop din bådmodel.

Klargøring/eftersyn

Alle bevægelige dele smøres med marinefedt – Vær opmærksom på hvor smørenipler er placeret og tryk også dem grundigt igennem med fedt. Smørenipler der sidder ved akslen, som er motorens "drejepunkt" er yderst vigtige at smøre godt igennem og her skal du ikke spare på fedtet. Ofte vil du se at der presses vand ud med fedtet, når det sprøjtes ind. Husk at smøre kabler og fjernstyring, hvis dette er monteret.

-Husk at smøre alle bevægelige dele - samt kontrolboksen.


Benzinfilter udskiftes, både indvendigt i motoren og hvis du har udvendigt med vandudskiller. Tjek, om der er vand eller slam i. Husk det er er absolut must at have en vandudskiller, hvis du har indbygningstank i båden
Tap gearolien af ved at fjerne de to skruer ved benet. Tag først den nederste skrue ud og dernæst den øverste, så undgår du at det løber for meget ud over fingrene. Brug en skruetrækker der passer præcist i kærven, så du ikke ødelægger skruen. Læg mærke til om gearolien er misfarvet (lys nuance) eller om der kommer vand med ud af påfyldningshullet, da dette kan tyde på en utæthed i gearkassen.


Påfyld ny gearolie. Olien påføres lettest med en pumpe, der er forsynet med en studs der passer direkte ind i påfyldningen og husk ny olie skal påfyldes fra det nederste hul og fyldes indtil det løber ud af et øverste – det sikrer at der ikke kommer luft med ind sammen med olien - fyld op til det løber ud af det øverste hul - vent lidt og fyld så helt op igen - så er du sikker på at evt luft er væk. Når det er fyldt op, så skru den øverste skrue i inden du fjerner påfyldningsstudsen, da du derved minimerer spild.

Her ser du hvordan du skifter gearolien:

Gør motoren ren indvendig med en klud og sprøjt den let over med vandfortrængende spray. Sæt hætten på og vask hele motoren og giv den derefter en gang god voks.

4-takts udenbordsolie til påhængsmotoren (36-882 og 36-883).


På 4-takts motorer skal der udskiftes olie og oliefilter. Husk ved montering af oliefilteret at smøre gummipakningen på filteret med ren olie, inden det skrues på og spænd kun dette med hånden.

Se i videoen hvordan du skifter olie og oliefilter på påhængsmotoren:

Vandpumpen sidder inde i motorbenet og dens funktion er at presse vand op til motorblokken og køle motoren. Derfor skal vandpumpens impeller kontrolleres for slitage. Dette gøres ved at afmontere gearkassen og derefter vandpumpehuset. Kontroller om impellerens vinger er uskadte og uden tydelige slidmærker – hvis du er i tvivl, så udskift den. Vær også opmærksom på at alle kanaler er fri for saltpropper og sørg for at smøre bolte med marinefedt, når du samler det igen. Kølerøret går op igennem motorbenet og det skal passe ind i toppen af vandpumpehuset, når du samler det igen. Det kræver lidt mere øvelse og træning at udføre denne kontrol eller udskiftning og hvis du ikke er helt tryg ved det, så lad professionelle om det. 
4-takts motorer har i de fleste modeller en tandrem som skal kontrolleres med specificerede intervaller.

Konservering

Hvis du stiller din motor eller båd væk om vinteren og først tager den frem til foråret, er der et par ekstra ting du kan gøre.
Motoren startes op med vand fra vandslangen via skyllemuffer eller der anvendes en balje. Det kan være en god ide at anvende et additiv til vandet der ”smører” og konserverer vandkanalerne. Lad den køre i ca. 10 minutter.


Hvis du pakker båd og motor væk indtil foråret, så sørg for at tømme karburatoren, ved at tage benzinslangen af og lade motoren køre til den stopper. Som konservering, kan der sprøjtes et specielt smøremiddel ind gennem indsugningen, eksempelvis motorkonservering marine der smører hele motoren indvendig. Smøremidlet suges ind imens motoren kører og forhindrer rustdannelser inde i motoren, smører cylindervægge og beskytter lejerne. Hvis du anvender denne konservering, så start motoren op til foråret med de gamle tændrør, da det kan kokse dem lidt indtil resterne af konserveringsvæsken er "brændt af".


Sørg også for at tømme benzintanken, hvis den indeholder olieblandet benzin, da olieblandet benzin kan blive for gammelt og danne en geleagtigt konsistens, der kan sætte sig i filtre, karburator og dyser.

Relaterede artikler

Værktøj til båden

Værktøj til båden

Se hvilket værktøj du bør have liggende ombord på båden.

Brandsikkerhed på båden -  Sikkerhed ombord

Brandsikkerhed på båden - Sikkerhed ombord

I denne artikel kigger vi nærmere på hvilke situationer som kræver at du er ekstra opmærksom og hvilket brandsikkerhedsudstyr du bør have ombord på din båd.

EVA Teak - populært gulv til både

EVA Teak - populært gulv til både

I denne artikel ser vi på, hvordan man lægger EVA teakgulve og tilpasser det til din båd.