Gør den daglige rengøring til en ren fornøjelse

Gør den daglige rengøring til en ren fornøjelse

Den daglige rengøring. Nogle ser det som et nødvendigt onde, andre nyder det, og nogle gør det som ren rutine. Uanset hvordan du ser på det, så er det en nødvendighed for at holde et rent og pænt hjem. Dette både for det æstetiske udtryk og det hygiejniske for hjemmets beboere.

Daglig rengøring eller rengøring i hjemmet generelt handler om planlægning. Først og fremmest vil vi dog anbefale, at se ind i, hvad der kan gøre rengøringen lettere og sjovere. Her har det rette rengøringsudstyr og rengøringsmidler en afgørende betydning. Det er nemlig meget sjovere at give den gas med rengøringen, hvis du får så meget hjælp som muligt af noget godt udstyr. 

For mange er det bedste ved rengøring jo nok, når det er gjort. Og når huset dufter godt og stråler af skinnende overflader. Men hvad nu vis, at det rent faktisk kunne være selve rengøringen, der er den største fornøjelse? 

Så begynd med at gennemgå dit rengøringsudstyr i hjemmet. Har du en velfungerende støvsuger? Skal gulvmoppen måske udskiftes? Har du alle de rengøringsmidler, du har brug for?

84419

Rengøringsudstyr til daglig rengøring

Man skal aldrig gå ned på udstyr, og det gælder så sandelig også, når vi snakker om den daglige rengøring. Det rette udstyr kan nemlig gøre en verden til forskel for dig, når du skal i gang med at gøre rent. Både i forhold til at gøre bedre rent, gøre hurtigere rent og i det hele taget at få det gjort. 

Herunder kan du blive inspireret til at vælge det helt rette udstyr, der gør det lettere og mere effektivt for dig, når du skal gøre rent i dit hjem.

84424

Her får du en liste med gode rengøringsredskaber, som du kan have derhjemme:

  • Støvsuger
  • Spande
  • Moppe
  • Svampe og klude
  • Mikrofiberklud
  • Vinduesskraber
  • Støvekost

Se udvalg af støvsugere

Vaskespande og tilbehør

Se alle gulvmopper

Det er de mest essentielle rengøringsredskaber, som du bør have i skabet. Med dem kan du klare stort set alle former for daglig rengøring. Men du kommer ikke hele vejen uden de rette rengøringsmidler. 

Her er de rette rengøringsmidler til rengøring i hjemmet 

Det er mindst lige så vigtigt, at du har de rigtige og effektive rengøringsmidler, når du gør rent i hjemmet, som det er, at dit udstyr virker. De rigtige produkter kan nemlig gøre rengøringstjansen meget lettere, og dine kræfter bliver brugt meget bedre. 

Du kender sikkert vidundermidlet brun sæbe. Brun sæbe kan være en rigtig frelser i mange snavsede nødsituationer. Men faktisk findes der et alternativ, der er mindst lige så effektivt, nemlig grøn sæbe. Grøn sæbe er effektiv mod alle former for snavs, giver en frisk duft og er desuden en skånsom rengøring. Det er sådan et rengøringsmiddel, der kan redde enhver situation, hvis du har tid og tålmodighed nok. Det fungerer nemlig bedst, hvis det får lov at sidde i en rum tid. 

Her får du et par eksempler på nyttige rengøringsmidler at have derhjemme:

  • Universalrengøringsmiddel. Universalrengøringsmiddel er et godt allround-rengøringsmiddel, der kan bruges til at rengøre næsten alle overflader. Det er også effektivt til at fjerne fedt og snavs fra køkkenskabe og bordplader. Ofte bruger man det også i en opblandning til at vaske gulv med.
  • Grøn sæbe. Grøn sæbe er et naturligt rengøringsmiddel, der er ideelt til rengøring af gulve og træoverflader. Det er også effektivt til at fjerne pletter og snavs fra tæpper. Derudover kan det fjerne genstridigt skidt og snavs fra køkkenredskaber så som bradepander i ovnen. 
  • Vinduespudsemiddel: Vinduespudsemiddel er specielt formuleret til at efterlade vinduer og spejle med en strålende glans. Det fjerner også effektivt snavs og fingeraftryk.
  • Toiletrens. Toiletrens er et vigtigt rengøringsmiddel til at holde toilettet rent og hygiejnisk. Det er skabt til at bekæmpe bakterier, og det fjerner også lugtgener.
  • Glasrens. Glasrens er en effektiv måde at fjerne pletter og fingeraftryk fra glasoverflader, såsom vinduer og spejle. Det efterlader også overfladen skinnende ren. Det minder meget om vinduespudsemiddel.
  • Ovn- og grillrens. Ovn- og grillrens er et kraftfuldt rengøringsmiddel, der fjerner fastbrændt fedt og snavs fra ovne og grillriste. Det er også effektivt til at fjerne pletter og snavs fra andre overflader. Hvis pletterne er brændt for meget fast over tid, kan grøn sæbe være et godt alternativ.
  • Natron. Et godt alternativ til klassiske, kemiske rengøringsprodukter. Du kan bruge natron til at fjerne dårlig lugt, fjerne vanskelige pletter, rense afløb, rengøre opvaskemaskinen eller ovnen.
  • Damprenser. Du har også valgmuligheden for at gøre rent ved hjælp af damp og uden brug af kemikaler. Her er en håndholdt damprenser perfekt til formålet.

Tjekliste til den daglige rengøring 

Planlæggeren i os elsker tjeklister under alle former – så vores første tip er at lave en tjekliste til den daglige rengøring derhjemme. Måske kan I dele de forskellige rengøringsopgaver mellem jer i familien? Der er også nogle rengøringsopgaver, der helst skal udføres hver uge for at holde hjemmet i god stand. 

Sådan kan I gribe den daglige og ugentlige rengøring an: 

Den daglige rengøring:

  • Vaske op
  • Tømme affald
  • Tør vand op efter bad og opvask, så du undgår kalkaflejringer

Den daglige rengøring er vigtig for at opretholde et rent og sundt hjemmemiljø, og så er det nemt og hurtigt at gøre. At vaske op og tømme affald hjælper med at holde køkkenet fri for bakterier og dårlig lugt. Hvis du tørrer vand op efter bad og opvask, så undgår du kalkaflejringer og skimmelvækst i brusekabinen, eksempelvis.  

Den daglige rengøring behøver ikke at tage lang tid, men det er vigtigt at gøre det konsekvent og grundigt for at holde hjemmet pænt og indbydende. I sidste ende betyder det, at du ikke skal sætte en hel dag eller flere dag af til den store hovedrengøring, fordi du gør det løbende. 

Den ugentlige rengøring:

  • Støvsug
  • Tør støv af, og tør alle overflader af, der samler støv.
  • Rengør toilet og badeværelse – og puds badeværelsesspejlet.
  • Sørg for, at vasketøjsbunken ikke er for stor.

Den ugentlige rengøring er vigtig for at holde dit hjem fri for støv og snavs, som kan føre til allergiske reaktioner og andre sundhedsmæssige problemer. Især hvis det får lov at stå til. 

84430

En fugtfjernerer en god rengøringshjælp - Brug en fugtfjerner til at absorbere overskydende fugt og reducer risiko for mug og dårlig lugt.

Støvsugning er helt oplagt, da det fjerner støv og snavs fra gulve og tæpper og bidrager til et bedre indeklima. Aftørring af overflader, der samler støv, såsom møbler, hylder og apparater, er også vigtigt for at holde indemiljøet sundt og dit hjem indbydende. 

Rengør toilet og badeværelse, herunder badeværelsesspejlet, for at holde det hygiejnisk og frit for bakterier. Sidst men ikke mindst, sørg for at holde vasketøjsbunken under kontrol for at undgå, at det hober sig op og bliver uoverskueligt.

Det er også pænere at se på et badeværelse eller brygger, hvor det ikke bugner med vasketøj ud over det hele. 

Rengøring hver anden uge:

  • Skift sengetøj
  • Luft dyner og hovedpude
  • Luft sofapuder

Skift sengetøj regelmæssigt for at sikre, at det altid er rent og hygiejnisk. Sov ikke i det samme sengetøj i mere end 14 dage i træk. Luft dyner og hovedpuder for at fjerne fugt og reducere risikoen for allergener, såsom husstøvmider. Glem ikke at lufte sofapuderne for at holde dem friske og fri for lugt. Disse opgaver behøver ikke at tage lang tid, men de bidrager betydeligt til at opretholde et behageligt og sundt hjemmemiljø. 

7 tips til at holde dit hjem rent

Nu har vi talt meget om, hvordan du kan klare den daglige rengøring, så der er altid er pænt, rent og ordentligt hjemme ved dig. Herunder kan du får 7 konkrete tips til at varetage din daglige rengøring. 

  1. Vask op, og ryd op i køkkenet straks efter eller under madlavningen. Så får du ikke et bjerg af opvask i køkkenvasken. 
  2. Rengør ofte og lidt. Læg for eksempel en klud, der er lige ved hånden ud på badeværelset, som du kan tørre overfladerne af med jævne mellemrum.
  3. Hæng altid tøjet ind i klædeskabet med det samme – ingen af os elsker bunker af tøj, eller tøj der hænger på bøjler rundt omkring i huset.
  4. Red altid sengen, når du står op om morgenen. En redt seng gør meget for fornemmelsen af et ryddeligt hjem.
  5. Giv børnene hver en vasketøjskurv i deres værelser, som de kan lægge deres snavsetøj i. Måske kan du endda overtale dem til at rydde op deres egne værelser?
  6. Ryd op i det værste rod, inden du går i seng. Det kan dreje sig om at sætte opvasken i opvaskemaskinen eller samle noget af børnenes legetøj sammen fra stuen. Vi får det godt ved ikke at skulle vågne op til totalt kaos.
  7. Sørg for at tingene har en plads. Så er det nemmere at rydde det op med det samme.

Relaterede artikler

Pollen – mindsk generne med gode rengøringstips

Pollen – mindsk generne med gode rengøringstips

Mindsk pollengenerne derhjemme med rigtig rengøring og luftrensere. Vi guider dig!

Tips til orden i hjemmet

Tips til orden i hjemmet

Her deler vi nogle praktiske løsninger til mere orden i hverdagen!

Smart belysning – med et tryk på en knap

Smart belysning – med et tryk på en knap

Med belysning fra Biltema Smart Home har du styr på alt belysningen fra din smartphone.