Mal hus udvendig – sådan maler du hus selv

Mal hus udvendig – sådan maler du hus selv

Forarbejdet er en vigtig del af at male huset udvendig, og hvis du gør arbejdet ordentligt, får du ikke blot et fint, men også et holdbart resultat. Læs med i vores guide til at male træhuset selv.

De vigtige forberedelser

Det første du skal gøre, når du skal male et træhus, er at kontrollere tilstanden af yderbeklædning, vinduesrammer, vindskeder osv. Hvis noget af træværket er råddent, skal det udskiftes. Derefter skal du vaske huset. Skyl først væggen med rent vand, påfør facaderens med en tryksprøjte, og vask væggen ren med en vaskebørste på teleskopskaft. Hvis du har problemer med mug, skal du bruge mugfjerner på væggene.

72847

Næste trin er at gennemgå hele huset udvendig og fjerne løs maling. Du kan gøre det med forskellige malingskrabere og spartler. Et godt tip til at vide, hvor meget der skal skrabes væk, er at bruge en kniv til at lave et gittertegn i malingen. Hvis malingen løsner sig, når du gør det, skal den skrabes væk. Når du er færdig med at skrabe, bør du gå overfladen efter med en stålbørste for at udjævne og glatte kanterne på den maling, der stadig sidder fast. Til at udjævne træ, der er flosset, skal du bruge sandpapir.

Husk på, at skrabning af maling medfører, at der falder spåner af maling ned på jorden – så kan det være hensigtsmæssigt at dække med gulvbeskyttelsespapir, beskyttelsesfolie eller dækfilt. Du kan også bruge disse produkter til at beskytte terrasse, tagrender, rækværk og andet, når du begynder på selve malerarbejdet.

Derudover bør du også investere i malertape til udendørs brug, både til at beskytte vinduer og til at tape de andre beskyttende produkter fast.

Alt indenfor maling

Undgå fugt, sol og regn

Efter disse forberedelser er du klar til selve malerarbejdet. Vigtige ting at huske på:

  • Fugtniveauet i træet skal være under 18%, og det bedste er at bruge en fugtighedsmåler til at kontrollere. Mål flere steder, herunder udsatte steder som endetræ og områder i skygge, for at få et korrekt resultat.
  • Det bedste malevejr er overskyet med en temperatur over 5 grader. Mal helst ikke i sollys – så kan malingen tørre for hurtigt, og du risikerer skjolder.
  • Mal ikke i regnvejr eller på dage med over 80% luftfugtighed. Hvis du absolut nødt til at male en dag, det regner, kan du imidlertid dække af med en presenning.
72859

Selve malearbejdet starter med at påføre grunder på endetræ og bart træværk. Brug rigeligt med grunder, og arbejd den godt ind i træet med en pensel. Når den er tør, fortsætter du med dækmalingen. Start øverst og arbejd dig nedefter, så minimerer du risikoen for at ramme våd maling, mens du er i gang.

Det er i øvrigt tilrådeligt at anskaffe forskellige typer pensler og ruller for at komme til alle steder:

  • En facadepensel, der rummer godt med maling, og som er lige så bred som brædderne, gør arbejdet hurtigt, uden at du skal dyppe den i spanden så ofte.
  • En radiatorpensel med langt skaft giver dig mulighed for at nå de fleste åbninger og kroge
  • En oval pensel giver dig mulighed for at male både bredt og smalt og er velegnet omkring vinduer
  • En malerrulle til at arbejde hurtigt på de store overflader

For at gøre arbejdet mere ergonomisk og effektivt anbefaler vi at bruge teleskopskaft på både pensler og ruller. Så behøver du ikke at stå så meget på stigen.

I øvrigt skal du ikke være bange for at bruge for megen maling, men sørg for, at du ikke bruger så meget, at du får løbere. Hvis du maler med rulle, er det en fordel at stryge efter med en pensel. Så undgår du løbere, og du får et fint, penselmalet udtryk. Det kan være fordelagtigt at være to personer – en, der ruller og en, der stryger efter når træhuset skal males udvendigt.

72886

Farvekort til alle vores facademalinger - Med NCS-koder og artikelnummer.

Undgå at begå disse fejl:

  • Male på dårlige og snavsede overflader - forarbejde er nøgleordet
  • Vælge forkert maling - spørg vores personale, hvis du er i tvivl
  • Male på våde overflader - brug en fugtighedsmåler for at være sikker
  • Spilde maling overalt - brug afdækningsplast og afdækningstape
  • Fald ned fra stigen - sørg for, at stigen står fast
  • Male i direkte sollys - skærm af for sollyset eller vent på overskyet vejr
  • Bruge for megen maling - flere, tynde lag giver bedre resultater

Relaterede artikler

7 Klassiske malerfejl

7 Klassiske malerfejl

Undgå de mest almindelige malerfejl, når du maler derhjemme. Her oplister vi dem og forklarer, hvordan du bedst undgår dem.

6 farverige tips til udendørs maling

6 farverige tips til udendørs maling

Gør udendørsmaling til et sjovt projekt derhjemme. Her giver vi dig vores mest farverige tips!

4 tips til at færdiggøre de små projekter i hjemmet

4 tips til at færdiggøre de små projekter i hjemmet

Få styr på kabler og ledninger, der er i vejen, møbler, der ser kedelige ud, eller vægge, der ser tomme ud. Sådan gør du det.