Nem guide til skibslys og lanterner på båden

Er det svært at finde ud af hvilket skibslys og lanterner du skal have ombord? Du får her en kort guide til hvilket skibslys du bør have som er lovpligtig, så du slipper for bøder, samt bliver set af andre når du sejler din båd i mørket. For overskuelighedens skyld omhandler artiklen regler for lanterneføring på fritidsbåde op til 12 meters længde. Ejer du en større båd, gælder andre regler, primært omkring synlighed.

Skibslyset tændt – hvornår?

Fartøjerne skal have lys tændt fra solnedgang til solopgang eller ved dårlig sigtbarhed. 

I hvilket vejr..

Det kan f.eks. være ved tæt tåge, kraftig regn eller snevejr. Hvis du er i tvivl om de skal tændes, er det bedst at lade dine skibslys være tændt.

Det er føreren af bådens ansvar, at lanterner ombord er korrekte samt at de er tændt i de rigtige situationer.

Godkendt lanterne

Lanterner ombord på båden, som monteres, skal være lovlige. En lovlig lanterne er din sikkerhed for at du bliver set af andre på vandet. En almindelig godkendelse er CE-mærket, men de kan også være godkendt af Søfartsstyrelsen med et andet certifikat. Husk også på at hvis du skifter pæren på et tidspunkt, så skal den nye pære ligeledes være godkendt.

Der findes masser af lanterner som også findes sammenbyggede, og her er det også vigtigt at de placeres i de rigtige vinkler.

61601

Sidelanterner

Sidelanterner markeres med grønt lys i styrbord side (Højre side set i sejlretningen og rødt lys i bagbord (Venstre side i sejlretningen)
Sidelanternerne skal kunne ses 1 sømil væk (ca. 1850 meter) og de skal være synlige i en buet vinkel fra bådens midterlinje og 112,5 grader rundt agter (Bagud).

61596

Sidelanterne - Godkendt CE-mærket sidelanterne fra Biltema.

Agter og toplanterne

Lanternen som peger bagud (Agterlanternen) skal være hvid og kunne ses i en afstand af 2 sømil borte (ca. 3.700 meter) Dvs. at den skal være dobbelt så tydelig som sidelanternerne er. Vinklen som agterlanternen skal kunne oplyse er 67,5 grader til hver side af båden. dvs. i alt 135 grader fra bagenden af båden.
På en maskindrevet båd kan man i stedet montere en lanterne der kan ses alle 360 grader rundt i 2 sømils afstand. Så kan du også benytte denne lanterne når du ligger for anker.

61600

Toplanterne - På billedet ses en toplanterne som kan ses 360 grader rundt.

61597

Usamlet - Så er lanternen nem at pakke væk når der ikke er brug for lys mere.

Få tilsluttet ordentligt

Du skal sørge for at få tilsluttet lanterner med deres egne kontakter så det er muligt at tænde og slukke det 360 graders lys separat fra de andre lanterner ombord. På denne måde kan man benytte dette lys som ankerlys.

61598

Elpanel - Et kontrolpanel kan styre en række elektriske funktioner på båden. Så er det også muligt at dele side- og toplanterner op.

61599

Symbolkort - Symbolkortet giver mulighed for at vise hvilken kontakt der styrer lanterner og lys.

LED skibslys er en stor fordel

LED-skibslys med dioder er en klar fordel når man sætter dem op imod diodepærer. Læs om fordelene her;

  • Længere levetid end de almindelige pærer.
  • Går længere på literen i forhold til strømforbrug. Det er vigtigt hvis motoren ikke lader på batteriet eller når du ikke er i havn.
  • Indkapslede mere vandtætte konstruktioner.
  • Mere sikker forbindelse over tid, pga. mindre strømforbrug.
  • LED skibslys og lanterner giver mulighed for at gøre udtrykket på båden mere strømlinet. LED lys fylder mindre.

 

Nødlanterner

Er uheldet ude og du oplever fejl på batterier på sejlturen. Så er det en rigtig god idé at have mulighed for en form for nødbelysning ombord som kan ligge i alt-muligkassen. Når der er tale om en nødssituation kan man tillade sig at benytte forskellige former for lys. Eksempelvis vores sæt med nødlanterner fra Biltema. Det er lys som er lette at få plads til og montere på f.eks. søgelænder eller andre steder. I sidste ende en god tryghed at have ombord.

61702

Når uheldet er ude - Nødlanternerne har eget batteri, hvilket er godt hvis bådens batteri svigter.

Sikkerheden er utroligt vigtig på havet. Hav en dejlig og sikker bådsæson!

Relaterede artikler

Værktøj på båden

Værktøj på båden

Se hvad du bør have med ombord.

Eftersyn af bådtrailer

Eftersyn af bådtrailer

Hvad bør du være opmærksom på?

At huske inden bådoplægningen

At huske inden bådoplægningen

Når bådsæsonen er slut, findes der en del ting at overveje. Vi har samlet nogle tips som kan være gode at overveje inden vinteropbevaringen.