Oppustelig redningsvest - to modeller i test

Der er i øjeblikket ret stor fokus på at være rigtigt klædt på når man sejler - altså med en redningsvest der bæres hele tiden imens man er ombord på båden: Dette skyldes en temmelig stor kampagne igangsat af SejlSikkert/Trygfonden, hvor der blandt andet appeleres til at tage "Skipperansvar" og for at få alle ombord på båden til at bære redningsveste.

To af vores populære flydevest modeller er blevet testet af smaabaadsnyt som giver sit bud på "bedste køb" af de to. Der er tale om to modeller i hver deres prisklasse. De har testet 25-5528 og 25-5540 ud fra følgende kriterier:

  • Godkendelser
  • Komfort og justeringsmuligheder
  • Bæreevne
  • Udskiftning af udløserpatron og mekanisme

950x580px_body1_flydevest.jpg
-Her er de to modeller. Luksusmodellen til venstre og den klassiske, prisrigtige model til højre. Begge er ISO-godkendte og egnet til fritidssejlads.

Godkendelser
Vælger du en redningsvest med en ISO godkendelse, sikrer du dig at vestens egenskaber er testet efter den påtrykte standard (typisk ISO 12401/12402). Begge de testede veste er godkendt henhold til dette og derfor er du på den den sikre side med begge veste.

Komfort og justeringsmuligheder
Begge modeller har en justerbar skridtstrop og et bælte der kan justeres til den korrekte livvidde. Men på luksusmodellen får du et par komfortfunktioner mere:

  • Justerbar nakkestrop, der gør at du kan justere redningsvesten så vægten af vesten bæres på dine skuldre i stedet for på selve nakken
  • Polstring i vesten kant der er i berøring med nakken – det vil du især sætte pris på, hvis den anvendes til sommersejlads, hvor du ikke har så meget tøj på som på andre tidspunkter af året og du undgår derved at den irriterer dig i nakken

Begge veste har den samme tynde profil, der kendetegner de oppustelige veste og der er ikke mærkbar forskel i vægten af dem og yderstoffet virker solidt og rivfast – en funktion du sætter pris på, hvis du for eksempel er fritidsfisker, hvor den skal kunne holde til at blive brugt.

Begge veste har en rem der kan justeres om livet med et klikspænde – det er lidt større og fingervenligt på den ene model frem for den anden, men det er ikke noget smaabaadsnyt tillægger den store betydning.

950x580px_body2_flydevest.jpg
-Luksusmodellen af de to veste, har en nakkestrop der kan justeres. På den måde kan man så bære vægten af vesten på skuldrene i stedet for at den kommer til at gnave i nakken. En fin detalje man sætter pris på, hvis man er meget på vandet.

950x580px_body3_flydevest.jpg
-Begge modeller har livrem med et solidt klikspænde, der let lukkes op/i

Udløsermekanisme
Udløsermekanismen adskiller sig lidt på de to modeller. På den ene model er der en rude, hvor man let kan se om den automatiske udløser er OK, hvorimod dette skal kontrolleres på den anden model, ved at åbne vesten og lave en manuel kontrol af dette.

950x580px_body4_flydevest.jpg
-På den dyreste af redningsvestene er der et vindue, hvor du let kan kontrollere om den automatiske udløser er funktionsdygtig

Pakning på vesten lunge
Den ene af vestene er traditionelt lukket langs ydersiderne med velcro og der er fint plads til den opblæselige lunge. Profilen på redningsvesten er derfor også flad og bred. Den anden og lidt dyrere vest er lukket med en særlig lynlås og profilen på redningsvesten er mere rund og den virker mere kompakt og samles mere på midten, hvilket har den fordel at du har armene mere fri under brug.

Begge veste har en bæreevne på 165 N, som en mere end de traditionelle 150 N veste og betyder at du også kan anvende redningsvesten om vinteren, hvor man bærer mere tøj og derved er tungere end under sommersejlads. Den ekstra bæreevne betyder også, at du vil ligge højere i vandet og ikke være så eksponeret for bølger og kulde, hvis uheldet er ude.

Let udskiftning af patroner og udløsermekanisme
På begge redningsveste er det let at udskifte både udløsermekanisme og Co2-patroner. Se med her i videoerne, hvor let det er at udføre dette selv. Husk at anvende et udløser-kit der passer til den pågældende vest. På begge modeller har du mulighed for at supplere med luft via det indbyggede blæserør.


Hvilken redningsvest skal jeg vælge ?

Efter grundigt at have afprøvet begge redningsveste på vandet, var valget ifølge smaabaadsnyt let:

Hvis du anvender din redningsvest meget og sætter pris på komfort og bevægelighed bør du vælge den dyreste af modellerne – prisforskellen er bare 150 kr. det er bestemt værd at ofre det sidste da denne vest er så komfortabel og god at de vil anbefale den som “Et Godt Køb”

Hvis du derimod ikke er på vandet så ofte eller mangler en vest til gæster ombord på båden, bør du vælge den billigste af modellerne, da du i denne stadig får fordelene ved en oppustelig redningsvest og fuld sikkerhed.

Husk også engang imellem at afprøve din redningsvest, da det giver fortrolighed og tryghed. På de oppustelige modeller gøres det ved at fjerne udløser og patron og derefter blæse vesten op med munden. Når den skal tømmes for luft, gøres det ved at trykke i midten af blæserøret.