Pollen – mindsk generne med de rigtige rengøringstips
Pollenallergi kan være rigtig besværlig, og irriterende symptomer kan hurtigt lægge en dæmper på glæden over den blomstrende årstid. Det kan naturligvis være både svært og frustrerende ikke at kunne nyde sæsonen fuldt ud. Men du kan selv gøre noget i hjemmet for at mindske problemerne med allergi.
1. Brug en luftrenser
En luftrenser forbedrer indeluften markant og hjælper med at sænke partikelindholdet i luften, hvilket gør det lettere at trække vejret, hvis du har pollenallergi. I vores sortiment finder du to forskellige luftrensere: én, der passer til 8-10 m², og en til 20-22 m². Vores luftrensere er perfekte til placering i soveværelset, stuen eller børnenes legerum. Det runde design med et 360-graders luftindtag betyder, at den kan placeres hvor som helst i lokalet, uden at ydeevnen forringes.
Luftrenser smart, 35 W - Smart luftrenser som du kan styre via din telefon.
Luftrenser, 25 W - Denne luftrenser styrer du via et touchpanel.
2. Rengør grundigt
Det er naturligvis vigtigt at rengøre hjemmet grundigt og regelmæssigt i pollensæsonen. Det kan være en fordel at bruge en støvsuger med partikelfilter (HEPA-filter), når du støvsuger, og skifte støvsugerpose lidt oftere end normalt. Efter støvsugning er det en god ide at tørre gulvene over med en fugtig moppe og at tørre andre overflader i hjemmet af med en fugtig klud, da der hurtigt samler sig pollen og støv disse steder. Et andet tip er også at banke tæpper og andre tekstiler regelmæssigt.
3. Tag ikke pollen med hjem
Pollen klæber sig let til hår og tøj, når du er udenfor. Gør det derfor til en vane at skifte tøj og skylle håret under bruseren, når du kommer ind. Dermed risikerer du ikke, at allergenerne sætter sig i sengetøjet, sofaen eller i det tøj, du har hængende i skabet. Husk også at vaske tøjet oftere i pollensæsonen.
4. Sæt nipsgenstande væk
Vi ved, at ting, der står fremme i hjemmet, hurtigt samler støv og også pollen. Derfor er det en fordel, hvis du sætter så mange nipsgenstande væk som muligt i pollensæsonen.
5. Luk vinduer og døre
Når pollentallene er høj, skal du muligvis lukke både vinduer og døre i hjemmet. Ofte falder pollentallet en smule i løbet af natten, så hvis du skal lufte ud, kan det være lidt bedre at lufte ud om natten.
Tjekliste – reducer problemer med pollenallergi i hjemmet
- Brug en luftrenser i soveværelset.
- Skift ofte lagen.
- Støvsug gulvene regelmæssigt, og tør dem derefter over med en fugtig moppe.
- Tør ofte overflader af med en fugtig klud.
- Skift tøj, når du har været udendørs, og vask det.
- Vask hår, når du kommer hjem.
- Undgå kontakt med pelsdyr, der har været udendørs.