Sådan laver du en vild have

Sådan laver du en vild have

Smukke blomster, uberørte områder og mere biodiversitet. Det er grundlæggende, hvad insekter har brug for. Mange tusinde insekter og småkryb er i dag truede på grund af mangel på levesteder i naturen. Det skyldes vores forurening, brug af gødning og sprøjtemidler og ikke mindst vores minimalistiske måde at holde have på. Her på siden kan du læse om vild have-konceptet, som kan bidrage til mere biodiversitet, der hvor du bor.

Fordele ved at anlægge en vild have 

En vild have er en have, der er designet til at efterligne processerne i den vilde natur og skabe et fristed for forskellige arter. Der er mange fordele ved at have en vild have. 
 
For det første er en vild have med til at bevare og øge biodiversiteten lokalt. Biodiversitet er en betegnelse for variation i den levende natur, som er med til at balancere økosystemet. Ved at skabe et naturligt fristed for både insekter og småkryb, bidrager du til deres overlevelse og bibeholdelsen af den rolle, som insekterne har i økosystemet. Insekter er vigtige, da de bidrager med bestøvning og stofomsætning, og samtidig udgør de et led i fødekæder.  

En vild have kræver blot, at du dedikerer små eller store dele af din have til det, som skal vedligeholdes minimalt. Ved at lade naturen styre og gro frit, undgår du at skulle slå græs, fjerne ukrudt og bruge kemikalier. Dette sparer både tid og penge, samtidig med at det skåner miljøet. 
 
Endelig kan en vild have være en kilde til glæde og inspiration. For vilde haver kan være utrolig smukke. Tænk bare på en flot blomstereng, og forestil dig, at den befinder sig i din have. At observere det naturlige liv, der udfolder sig i haven, kan desuden være berigende og afstressende. Det kan også være en kilde til læring og undren, især for børn, der kan opleve naturen på første hånd.  
 
Alt i alt er en vild have en bæredygtig og givende måde at skabe et levende og mangfoldigt miljø på, som gavner både naturen og os selv. 

100554

Sådan skaber du en vild have 

Vilde haver kan se ud på mange forskellige måder. Èn metode er bare at lade din have gro uden at gøre noget ved det. Så vil både græs, ukrudt og vilde blomster vokse sig til store oaser for de små kryb. Bemærk, at det naturligvis har indflydelse på jeres ophold i haven.  

En anden metode er at anlægge vilde haver bestemte steder i haven og så beholde andre områder til leg og ophold. Det kan med fordel anlægges i modsatte ende af haven end terrassen og legeområderne, så børn og voksne ikke bliver alt for forstyrret af de mange insekter. Dedikér et hjørne, et bed eller et stort areal til vild have, alt efter størrelsen på jeres have og yderligere behov. Følg herefter de simple steps: 

  1. Når du har besluttet dig for, hvor din vilde have skal være, så kan du anskaffe dig nogle blomsterfrø. Find gerne en blandet pakke, som indeholder mange forskellige blomster og planter, som har gode vækstbetingelser i det nordiske klima. Beslut dig for, om de skal holde en enkelt sæson eller flere sæsoner. 
     
  2. Fjern toplaget af græs og vilde planter på det respektive område, og udpin herefter jorden ved at fjerne 10 centimeter jord. På den måde trækker du næringen ud af den eksisterende jord, hvorefter du skal tilføje 1 centimeter sandet jord og rive jorden let. Vilde haver trives nemlig bedst i næringsfattigt jord. 
     
  3. Tag din frøblanding og kast dem let ud over jorden. Brug en rive til at rive areal let, så frøene ikke blot ligger ovenpå jorden, men så småt bliver blandet med jorden. 

  4. Er jorden tør, så vand området med milde stråler fra en vandslange, så det bliver fugtigt og kan begynde at gro. Anlægger du haven i en periode med høj varme og meget tørre dage, så bør du vande området regelmæssigt. 


Du vil typisk allerede på få uger kunne se de første blomster springe ud.  Og med en god blomsterblanding vil din personlige blomstereng indeholde alle naturens farver og være en fryd for øjet.  

Hvad er de bedste planter og blomster til vild have? 

Det er vigtigt at vælge planter, der er tilpasset Nordens vækstbetingelser, da de vil have bedre overlevelseschancer og kræve mindre pleje. Det nordiske klima kan være udfordrende med kolde vintre og skiftende vejrforhold, så det er vigtigt at vælge planter, der kan tåle disse forhold. 

De rette blomster og planter kan variere afhængigt af både klima, jordforhold og eksponering for sol. Blandt de mest velegnede plantebuske til en vilde have er benved, kristtorn, rød kornel, røn og slåen. Disse buske trives godt i det nordiske klima og kan tilføje farve og struktur til haven. 
 
Når det kommer til stauder, er der også flere muligheder. Daglilje, engstorkenæb, fingerbøl, gemserod, funkia, kulsukker, mangeløv, sæbeurt, sibirisk iris, storkonval, stormhat og vild kørvel er alle gode valg. Disse stauder er hårdføre og kan blomstre smukt i vores haver. 

Sådan plejer du din vilde have 

I højsæsonen kræver din vilde have som sagt kun vanding, hvis det er meget varmt og tørt. I lavsæsonen, altså de kolde måneder, er der dog nogle særlige tiltag, der skal tages for at holde haven sund og forberede den til en ny sæson. 
 
Først og fremmest er det vigtigt at rydde op i haven. Slå blomsterengen i efteråret, og fjern visne blade og planter samt eventuelle døde grene. Det vil hjælpe med at forhindre ukrudt og sygdomme i at sprede sig. Du kan kompostere det organiske affald og bruge det som naturlig gødning senere.  
Har du købt blomsterfrø, der kun holder til en enkelt sæson, så skal du i foråret udpine jorden på ny og så nye frø. Finder du derimod en blanding med flerårige planter, kan du godt forvente blomstring i 3-4 år, indtil tidsler og græsser dominerer området. Herefter kan I plante dem på ny.  

Det skal du undgå i din vilde have 

I den vilde have er der to ting, der ikke hører til: Gødning og sprøjtemidler. Gødning vil give for meget næring til de stærkeste arter, hvilket kan føre til en reduktion i biodiversiteten, da de mindre stærke arter bliver udkonkurreret. Det er derfor bedst at have en næringsfattig jord, hvor de mest nøjsomme arter kan trives. Det er ikke kun kunstgødning, der skal undgås, men også naturligt hjemmelavet kompost, som kan skabe ubalance i næringsstofferne. Brug hellere din kompost i køkkenhaven, og lad planterne klare sig selv, som de ville gøre i naturen.

100555

Sprøjtemidler er heller ikke velkomne i den vilde have, da de ødelægger den naturlige spredning og vækst af forskellige planter. Desuden kan sprøjtemidler gøre stor skade på det mikroliv, der findes i jorden og i haven, og det kan sive ned til grundvandet. Undgå også hjemmelavede ukrudts- og skadedyrsmidler, da de ligeledes er unaturlige i naturen. 
 
Sørg for generelt at være forsigtig med unødvendige ressourcer i den vilde have. Hvis du starter fra bunden, kan det være nødvendigt at tilføre materialer som sten, sand og planter, men tænk over, hvor disse materialer kommer fra. Det er bedre at bruge marksten i stedet for hugget og forarbejdet granit og vælge planter, der ikke kræver spagnum for at vokse.  

Andre elementer i haven, der tiltrækker dyr 

I en verden, hvor natur og biodiversitet er under konstant pres, er det vigtigt at skabe levesteder for insekter og andre små væsner. Hvis du ønsker at gøre meget mere end blot at anlægge en vild have, så kan du heldigvis tage flere metoder i brug, såsom at sikre 

  • Bi- og insekthoteller 
  • Vand- og jordområder 
  • Buske og træer 
  • Masser af sten 

Et af de mest effektive redskaber til at tiltrække flere insekter og småkryb i haven er gennem bi- og insekthoteller. Disse små, kunstige strukturer fungerer som oaser for vilde bier, mariehøns, sommerfugle, biller, edderkopper og mere, hvor de kan finde beskyttelse, føde og et sted at formere sig. Et bi- eller insekthotel består af forskellige elementer, der er afgørende for dets succes. Du kan nemt indsamle alle de nødvendige materialer og lave dine egne insekthoteller derhjemme. 

Vand er en essentiel komponent, da det tiltrækker forskellige insekter og giver dem mulighed for at drikke og formere sig. Placér derfor et lille vandbad eller en vandbeholder i nærheden af insekthotellet, og fyld det med vand regelmæssigt, i de perioder hvor det ikke regner.  
 
Jorden i haven har også stor betydning. Sørg for, at jorden indeholder små huller eller revner, hvor insekter kan grave sig ned for at finde beskyttelse og lægge æg. Ved at tilføje kompost eller blade til jorden kan du skabe et ideelt miljø for insekterne. 
 
Buske og træer spiller en vigtig rolle i insekthotellets økosystem. De fungerer som ly for insekterne og tiltrækker forskellige arter med deres blomster eller frugter. Ved at plante blomstrende buske og træer i nærheden af insekthotellet kan man sikre, at der altid er tilstrækkeligt med føde til de små væsner. 
 
Endelig er sten afgørende for biodiversiteten. Stenene fungerer nemlig også som gemmesteder og giver insekterne et sikkert sted at skjule sig fra rovdyr. De kan også tiltrække visse insekter, der foretrækker at bygge deres rede eller lægge æg under stenene. 

Forny din have med produkter fra Biltema 

Hos Biltema har vi mange flere produkter til haven, der kan skabe mere liv og hygge. Hvis du ligeledes ønsker mere fugleliv i din have, er Biltema det rette sted at kigge. Vi har et stort udvalg af fuglehuse og foderautomater til fugle, der kan tiltrække forskellige arter og give dem en tryg base og madkilde. 

100556

Fuglehuse er ikke kun en dekorativ tilføjelse til haven, de giver også fuglene et beskyttet sted at bygge deres reder og opfostre deres unger. Biltemas fuglehuse er af høj kvalitet og designet til at modstå vind og vejr, samtidig med at de giver en behagelig oplevelse for fuglene. 
 
Hvis du ønsker at indrette haven med hyggelige elementer til ophold, tilbyder vi også masser af havebelysning og havemøbler. Med det rette lys kan du sikre en behagelig atmosfære i haven, der inviterer til afslapning og samvær. Og havemøblerne fra Biltema er både stilfulde og komfortable, så du kan nyde din have fuldt ud. 

Relaterede artikler

Sådan laver du en vild have

Sådan laver du en vild have

Her kan du læse om vild have-konceptet, som kan bidrage til mere biodiversitet, der hvor du bor.

Sådan kommer du af med myrer i huset

Sådan kommer du af med myrer i huset

Vi har samlet vores bedste tips til, hvordan du både bekæmper og forebygger myrer i huset.

Guide: Få flere insekter i haven med insekthoteller og planter

Guide: Få flere insekter i haven med insekthoteller og planter

Vi har sammensat en udførlig guide til, hvordan du kan tiltrække flere bier og småkryb med insekthoteller og vilde haver.