Sådan monterer du dit tagafvandingssystem

Sådan monterer du dit tagafvandingssystem

I vores nordiske klima, hvor der ofte er nedbør, er det meget vigtigt, at vores huse har ordentligt tagafvanding, så regnvandet opsamles korrekt. Uden tagafvanding er der risiko for vandskader på facaden og fundamentet, hvilket alle husejere naturligvis ønsker at undgå.

Men hvordan monterer du din tagafvanding? Og hvad skal du huske på?

Vi guider dig gennem arbejdet, for det er ikke så kompliceret!

Værktøj, der kan være nyttigt at have:

  • Blyant og papir
  • Tommestok
  • Nedstryger
  • Tang
  • Skruemaskine
  • Fugemasse til metalplader
  • Eventuelt en snor eller en rendejernsbukker

Forberedelser gør arbejdet lettere

Før du begynder at samle dit tagafvandingssystem, er der et par ting, der kan være nyttigt at have gjort forinden for at gøre dit arbejde lettere og enklere. En ting, der er god at starte med, er omhyggeligt at læse manualen og lægge alle dele af tagafvandingssystemet ud, så du kan se, hvordan de skal sættes sammen og fungere.

63868

Dimensionering

Vores tagafvandingssystem er dimensioneret til at klare vand fra et tagareal på op til 125 m² pr. nedløbsrør, når taghældningen er højst er 45°. Det kan håndtere de fleste beboelseshuse og mindre ejendomme, men for at være på den sikre side er det altid godt at kontrolmåle på forhånd.

Du skal bruge et nedløbsrør for hver 10 meter. Hvis taget er længere end 10 meter, skal du derfor have mere end et nedløbsrør.

Fald på tagrenden

For at vandet skal løbe derhen, hvor du ønsker, er det vigtigt, at din tagrende hælder lidt. 3 – 5 millimeter per meter er et godt udgangspunkt for at få tilstrækkeligt fald.

Montering

  1. Rendejern - De rendejern, der bærer tagrenden, skal du monteremed på tagfoden med ca. 60 cm mellemrum. Det første og sidste rendejern fastgøres 10 cm fra enderne af tagrenden. Du skal bukke rendejernene svarende til tagets hældning. Du kan læse i vores manual, hvor meget du skal bukke dem.
  2. Tudstykke - Før du begynder at installere rendestenen i de opsatte rendejern, skal du forberede og monteret tudstykket. Det gør du lettest nede på jorden. Hvordan du gør, kan du også læse i vores manual.
  3. Endebund -Nu skal du montere endebunde, og også det gør du lettest nede på jorden. Læg en strimmel fugemasse på kanten af renden, og skyd derefter endebunden ind ca. 15 mm fra enden af renden.
  4. Tagrenden - Nu kan du montere tagrenden i rendejernene, så bagkanten ligger under den lille knast på bagsiden af rendejernet.
  5. Samlestykke -Nu skal du samle tagrenderne. Det gør du ved at hægte samlestykkets bagkant omkring tagrenderne. Sørg for, at bagkanten af samlestykket ligger an mod tagrenderne, mens du placerer samlestykkets forreste bøjle over rendernes vulst og trykker den ned.
  6. Rørbøjning og mellemstykke - Nu skal du montere en rørbøjning på tudstykket. Start med at måle afstanden mellem enderne af rørbøjningerne og skære midterstykket til, så det er ca. 12 cm længere end afstanden. Mellemstykket stikkes ind i den nederste rørbøjning og føres ind over den øverste rørbøjning. Fastgør derefter nedløbsrøret.
  7. Rørholder - Der skal monteres en rørholder på muren lige under rørbøjningen til nedløbsrøret. Rørholderne skal monteres med mellemrum på højst 2 meter, lodret under hinanden. Hvis holderne monteres i træ, skal du bruge skruer, og hvis de monteres i beton eller mursten, skal du bruge skruer og plugs. Når holderne er monteret på muren, kan du fastgøre nedløbsrøret.
  8. Vandbortledning - Hvis dit nedløbsrør skal lede vandet til en afløbsbrønd, skal du nu bruge en muffe og en rensetragt. Sæt et tilslutningsrør uden på nedløbsrøret og før det ned i rensetragten. Hvis du i stedet vil føre vandet ud på jorden, kan du montere en udkaster direkte på nedløbsrøret.
  9. Justerbare rendejern - Hvis du bruger justerbare rendejern, er det sidste trin at kontrollere hældningen af rendejernene og indstille dem, så hældningen er korrekt. En komplet trin-for-trin-anvisning om, hvordan du går frem, finder du i vores manual.

Tænk på følgende:

For at holde dit tagafvandingssystem i god stand er det vigtigt, at du et par gange om året renser tagrenderne fra nedfaldne kviste og blade. Monter gerne en form for løvfang i tagrenden, der forhindrer nedløbsrørene i at blive tilstoppet. Du kan vaske alle dele med almindeligt rengøringsmiddel og vand.

Download manual

Vi ønsker at hjælpe dig så meget, som vi kan, på vej til et vellykket tagafvandingssystem. Du er altid velkommen i et af vores varehuse for at få råd. Vi har også en udførlig manual og monteringsvejledning til vores tagafvandingssystem

God fornøjelse!


Download tagafvandingsmanualen

Held og lukke og glem ikke at tage en pause eller to mellem monteringsrunderne.

Her finder du vores sortiment til tagafvanding

Relaterede artikler

Komposter mere!

Komposter mere!

Du kan nemt forvandle dit haveaffald og madaffald til kompost på 1-2 år- Komposten kan derefter anvendes til planter i haven.

6 farverige tips til udendørsmalingen

6 farverige tips til udendørsmalingen

Inden du begiver dig i gang med det sjove malerarbejde er det vigtigt at du laver et godt og grundigt forarbejde. Vi hjælper dig!

Pleje af græsplænen - sådan gør du

Pleje af græsplænen - sådan gør du

Det kræver lidt arbejde at få en fin græsplæne, og vi lister he rnogle af de ting du bør overveje at gøre.