Skab liv i haven med hyggelig indretning
Mange danskere har de seneste år taget udekøkkenet til sig og indrettet fuldt funktionelle køkkener på terrassen eller i et hjørne af haven. Men faktisk kan du let flytte flere af husets aktiviteter ud i haven, når solen skinner.
Du kan begynde med at lave et udendørs bad. Eller du kan gå all ind og inddele haven i mindre rum med plads til for eksempel hyggeligt samvær, leg eller afslapning. Har du teenagebørn, kan du måske lave et særligt ungehjørne med bålsted, hvor de unge kan hygge med vennerne på de lange, lyse sommeraftner.
INSPIRATION TIL HAVELIV:
Mad over bål
Med et hængende ildsted på tre ben kan du invitere hele familien på bålmad. Stativet kan skilles ad og er let at tage med sig og opbevare.
En plads i solen
Denne luksuriøse hængekøje i hvid bomuld kommer med stativ, så den er let at flytte rundt og placere lige der, hvor du vil have den - for eksempel midt i solen.
Et hvil i haven
Flot træbænk, der inviterer til et hvil - eller en hyggesnak. Bænken er behandlet med en mørk lasur, der fremhæver træets årer.
Hængende hygge
Har du et solidt træ eller en plads under et halvtag, kan du hænge en eller flere hængestole op. Perfekt til en hyggesnak eller slapper i skyggen.
Sæt sejl for solen
Et solsejl er en perfekt løsning, hvis du vil skabe et lille rum afskærmet fra solens stråler - for eksempel et picnicspot midt på græsset. Findes i flere størrelser.
En kurv af flammer
Du behøver ikke lave et bålsted i haven for at nyde flammernes skær. Med en bålkurv kan du hurtigt tænde for varmen - og for pølserne. Der findes nemlig en lille grillrist, som passer til.