Alt du skal vide om at skifte til sommerdæk

Alt du skal vide om at skifte til sommerdæk

Skal du til at gøre din bil sommerklar? Så er det vigtigt at skifte til sommerdæk. Men hvornår er det rette tidspunkt at gøre det, og hvordan foregår processen egentlig, hvis du vil gøre det selv?

Alt dette og meget mere kommer vi ind på. Vi dykker nemlig ned i alt, hvad du skal vide, når det gælder sommerdæk, så du kan sikre dig en optimal kørsel i sommerperioden.  

Hvad er sommerdæk? 

Sommerdæk er specielt designet til at køre i varmere vejr – hvor temperaturen er over syv grader. Dækkene har en lavere koncentration af naturgummi, og på den måde er de hårdere end vinterdæk. Det er helt essentielt, da dækkene bliver blødere i det varme vejr om sommeren. Dækkene passer derfor til vejrforholdene, da et for blødt dæk på en varm vej ikke ville være en optimal løsning. Og netop derfor er det vigtigt at skifte til sommerdæk, når sommeren nærmer sig. 

93984

Derudover er overfladen på sommerdæk også mere ensartet og glat end på vinterdæk. Det giver dig et langt bedre vejgreb på de varme og tørre veje. Som du ved, så kan det stadig godt regne om sommeren – især i Danmark – og derfor er dækkene stadig udstyret med dybe riller, som effektivt leder vand væk fra dækket. Det sikrer dig et godt vejgreb – også selv på våde veje. Man skulle tro at vi sælger dæk hos Biltema, men det gør vi ikke. 

Derfor bør du skifte til sommerdæk 

Mange bilister vælger i dag at køre med helårsdæk, da det kan virke som en nemmere og mere økonomisk løsning. Men faktisk er der flere gode grunde til at skifte dæk, der er specialiseret til lige netop sommervejret, så snart temperaturen begynder at stige. Vi har samlet de mest centrale årsager til, hvorfor du med fordel kan overveje at gøre det. 

  1. Bedre vejgreb: Sommerdæk er designet til at yde optimalt i varmere vejr. De har en hårdere gummiblanding og et mindre dækmønster, som giver dig et bedre vejgreb på både tørre og våde veje i sommerperioden. Det forbedrer også bilens bremseevne og øger din sikkerhed på vejen i sidste ende. 
  2. Mindre brændstofforbrug: Måske tænker du ikke, at det har en sammenhæng, men faktisk betyder sommerdæk også noget for dit forbrug af brændstof. Sommerdæk har nemlig mindre rullemodstand end eksempelvis helårsdæk, og det betyder, at bilen bruger mindre brændstof. Det kan spare dig for penge i det lange løb. 
  3. Længere levetid: Ved at bruge helårsdæk i varmt vejr bliver et dæk hurtigere slidt, da det er fremstillet af en blødere gummiblanding. Hvis du skifter til sommerdæk, kan du derfor forlænge dækkenes levetid. Og det sparer dig for både besvær og penge på den lange bane. 

 

Som du kan se, er der altså flere gode grunde til at overveje at skifte dine vinterdæk eller helårsdæk ud med et sæt sommerdæk. Det optimerer nemlig ikke bare din bilkørsel i de varme måneder, men det er også en investering i din sikkerhed og biløkonomi. 

Hvornår skal du skifte til sommerdæk? 

Er du klar over, hvornår det er tid til at skifte til sommerdæk? Det er vi heldigvis. Det er nemlig helt essentielt at gøre det på det rigtige tidspunkt. Det er med til at sikre optimal kørsel og sikkerhed på vejene. 

Som tommelfingerregel er april en ideel måned at foretage skiftet fra vinterdæk til sommerdæk. Her falder risikoen for koldt vejr og glatte veje nemlig, og vejene bliver på den måde mere egnede til at bruge sommerdæk. Mange vælger derfor at foretage skiftet i påskeferien og samtidig gøre bilen klar til foråret. 

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du har planer om en tur til udlandet, så er det vigtigt at tjekke op på reglerne for det specifikke land. Her kan det nemlig være obligatorisk at gøre brug af sommerdæk i specifikke perioder på året. Faktisk er der specifikke regler for både sommer- og vinterdæk. 

Når du har lavet skiftet til sommerdæk, så er det også vigtigt, at du er opmærksom på, at du altså også skal afmontere dem igen, når vinteren og de isglatte veje igen kommer. Her er en tommelfingerregel, at du skifter til vinterdæk, når temperaturen falder til under syv grader. Se, hvordan du skifter til vinterdæk her.  

At skifte til sommerdæk er ikke kun et spørgsmål om vejret, men også om din sikkerhed og bilens ydeevne. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår det er det rette tidspunkt at gå i gang med opgaven. 

93985

Tjek dine sommerdæk efter, inden du monterer dem 

Før du går i gang med at skifte til sommerdæk, så er det vigtigt, at du laver en grundig inspektion af dem. På den måde slipper du nemlig for besvær og omkostninger, hvis du opdager noget, når du først har monteret dem. Vi har samlet en liste over, hvad du bør være opmærksom på. 

  1. Gennemgå dækkende nøje for at finde eventuelle sten, søm eller andet, der kan have sat sig fast i dækkene. Det kan nemlig forårsage skader på dækkene eller nedsætte deres levetid.  
  2. Det er også afgørende, at du tjekker op på dækkenes mønsterdybde, inden du skifter til sommerdæk. Hvis den er under 3 millimeter, så bør du overveje at købe helt nye sommerdæk, fordi dækkets vejgreb og evne til at lede vand væk er markant nedsat. Det er dog lovligt at køre med sommerdæk med mønsterdybder ned til 1,6 millimeter. 
  3. Selvom du har opbevaret dine dæk korrekt henover vinteren, så er det altid en god idé at tjekke op på dækkenes alder og tilstand. De kan nemlig let blive påvirket af slid, og måske trænger de til en udskiftning.  

 

Der er altså flere gode grunde til, at du bør tjekke op på dine sommerdæks tilstand, inden du går i gang med at montere dem. På den måde får du mest muligt ud af dem. 

Her finder du alt vores dæktilbehør som kan være bekvemt at udforske inden dit sommerskifte. 

Sådan skifter du til sommerdæk trin-for-trin 

Er du klar til at få beskidte hænder og selv skifte til sommerdæk? Vi har samlet en guide til, hvordan du kommer i gang med processen. Og hvis ikke du har mod på selv at gøre det, så har du rig mulighed for at tage kontakt til dit lokale værksted, som gerne hjælper med opgaven. 

 

  1. Kontrollér dine dæk: Før du starter processen med at skifte til sommerdæk, er det vigtigt at undersøge dækkene grundigt. Tjek for eventuelle lufttab, utætheder  eller tegn på slid.  
  2. Forbered bilen: Parkér bilen på et fladt område, træk håndbremsen og sæt bilen i gear. Det forhindrer bilen i at rulle, mens du arbejder. 
  3. Find løftepunkterne: Løftepunkterne er ofte markeret 20 centimeter fra hjulet. Hvis du er usikker på, hvor de er, kan du finde informationen i bilens manual. Placér derefter en donkraft centralt på løftepunktet, og løft ét hjul ad gangen. Find alt vores løfteudstyr her
  4. Løsn boltene: Når bilen er hævet lidt over jorden, kan du begynde at løsne boltene og møtrikkerne på det første hjul. Hvis de er svære at løsne, kan en hjulmøtrikspænder være et nyttigt værktøj, når du skal skifte hjul. 
  5. Udskift hjulet: Når boltene først er løsnet, kan du forsigtigt fjerne hjulet og erstatte det med det nye sommerdæk. Husk at kontrollere rotationsretningen, som ofte er markeret med en lille pil. 
  6. Fastgør det nye dæk: Spænd boltene fast, før du sænker bilen. For at gøre det lettere for dig selv næste gang kan du smøre hjulboltene med aluminiumspasta. 
  7. Sænk bilen, og spænd efter: Når bilen er sænket, skal du spænde boltene. Det vil sige, at du spænder bolten overfor – i stedet for den ved siden af. Brug en momentnøgle for at sikre, at du ikke overspænder boltene. Tjek tilspændingsmomentet hos bilproducenten og husk at efterspænde hjulene efter 50 km. 
  8. Kontrollér dæktrykket: Brug derefter en dæktryksmåler til at tjekke dæktrykket, når hjulet er monteret. Det optimale dæktryk kan du finde frem til i bilens manual. Find alt vores dæktilbehør her.  
  9. Gentag processen: Når du har klaret det første hjul, går du igennem de forskellige trin for alle fire dæk. Når du har skiftet dæk, skal du huske at efterspænde boltene. 

 

At skifte til sommerdæk kan for nogle virke som en stor opgave, men hvis du følger de ni ovenstående trin nøje, så er processen lige til at gå til. Og hvis du føler dig usikker på opgaven, så er det bedst at kontakte en professionel – både for din og ikke mindst andres sikkerhed på vejene. Find hele vores guide til at skifte hjul her

Relaterede artikler

Hvilket autoværktøj behøver jeg?

Hvilket autoværktøj behøver jeg?

Uanset hvilken interesse du har for bilværktøj, så findes der nogle bilværktøjer som altid er gode at have i garagen, og som man ofte har brug for. Se hvilke.

Vi har reservedelene til din bil

Vi har reservedelene til din bil

I vores søgefelt på hjemmesiden og i appen taster du din bils reg. nr. og får derefter vist forslag til reservedele til din bil.

Guide: Køb en donkraft til din bil

Guide: Køb en donkraft til din bil

I denne guide fortæller vi dig alt, hvad du skal overveje, når du køber en donkraft til dit køretøj.