Solpaneler – fremtidens energikilde

Solpaneler – fremtidens energikilde

Solpaneler er blevet langt mere populære i de senere år i takt med de høje elpriser og fordelene ved vedvarende energi. Stadig flere bruger solpaneler og producerer deres egen grønne el ved hjælp af solen.

At bruge solpaneler er en investering for både miljøet og tegnebogen. Så længe solen skinner har du en energikilde, der giver dig 100 % vedvarende energi, og du bidrager effektivt til at reducere udledningen af drivhusgasser og mindske forbruget af fossile brændstoffer.

Hvordan fungerer solpaneler?

Inde i solpanelerne er der solceller, og det er dem, der omdanner sollyset til elektricitet. Når sollyset rammer solcellen, skabes der en elektrisk spænding mellem for- og bagsiden, hvorved der dannes jævnstrøm. Spændingen i Biltemas solpaneler er omkring 19-20 V og skal reguleres ned til en brugbar spænding ved hjælp af en laderegulator. Du skal slutte din regulator til et batteri, for at den kan fungere.

Hvilket solpanel skal jeg vælge?

I vores sortiment finder du to typer solpaneler, poly- og monokrystallinske. Husk, at vores solpaneler altid skal anvendes med en solpanelregulator!

Polykrystallinske

Disse paneler har normalt en aluminiumsramme og er lidt tykkere. De er det klimasmarte valg og kan monteres på for eksempel både, campingvogne, sommerhuse og autocampere. Panelerne monteres med beslag, og du skal tilslutte et batteri, der oplades ved hjælp af solpanelet.

Monokrystallinske

Den anden type solpanel, som er monokrystallinsk, er et betydeligt tyndere solpanel. Den er velegnet på let buede overflader, hvilket betyder, at installationen kan blive meget slank. Du kan bruge disse solpaneler til at oplade batterier, som du bruger i båden, campingvognen, sommerhuset og autocamperen. Panelerne kan nemt limes fast på eksempelvis taget på din autocamper. De monokrystallinske solpaneler passer til dig, der har et større energibehov, da de er mere effektive end de polykrystallinske solpaneler.

Vores solpaneler

Lad dit energibehov afgøre valg af solpanel

Hvis du skal have solpaneler med på campingpladsen med autocamperen eller ud på dagstur med båden, er det et krav, at de er fleksible og nemme at bruge.

I vores sortiment finder du forskellige solpaneler, som passer til dine behov, og som enten kan fastmonteres eller anvendes som portable solpaneler.

Mindre effektbehov

Hvis dit energibehov ikke er voldsomt stort, tilbyder vi portable solpaneler, der effektivt oplader et tilsluttet batteri. Solpanelet kan bruges på opstillingspladsen til autocamperen eller som energikilde til at oplade batteriet, der driver lænsepumpen på båden.
Vores portable solpanel har en effekt på 30 W og en indbygget regulator; det eneste, du behøver, er et 12 V-batteri. Vi tilbyder også et sammenklappeligt og portabelt solpanel, som er perfekt til vandreturen, i bilen eller på campingpladsen. Solpanelet har to USB-udtag, så du kan oplade din telefon, din tablet eller andet udstyr. Solpanelet har et vandtæt og slidstærkt hylster.

Større effektbehov

Har du et større energibehov og eksempelvis har brug for at oplade en større batteribank eller strømforsyne din autocamper, campingvogn, mindre hytte eller båd, har vi et portabelt solpanel på 100 W med monokrystallinske solceller. Du kan også nemt oplade telefonen ved hjælp af USB-indgangen i regulatoren.

Solpanelet har en indbygget PWM-regulator og et komplet system til portabel brug. Solpanelet, som er vores mest fleksible og største solpanel, er let at folde sammen og vinkle mod solen, og er let foldet sammen og båret som en pose. 5 m kabel med batteriklemmer medfølger.

Solpanelregulatorer

Spændingen, der skabes i solpanelerne, skal reguleres ned til brugbar spænding, inden den tilsluttes et batteri, hvilket gøres ved hjælp af en solpanelregulator.
Solpanelregulatoren spiller en vigtig rolle i solpanelanlægget, og der er to hovedtyper, når det gælder 12-24 V-systemer.

Hvis du skal montere solpanelerne, er det vigtigt, at du vælger en regulator, der kan håndtere den strøm, solpanelet producerer. Et tip er at kombinere solpanelet og regulatoren med bevægelige beslag, så du kan optimere panelernes vinkel i forhold til solen.

Sådan vælger du den rette regulator

Valg af regulator afhænger af, hvilket solpanel og hvilket energibehov du har. Når man skal finde den rette regulator, er det måske ikke altid let at vide, hvilke tal og oplysninger man skal tage udgangspunkt i. Hvad betyder det egentlig?

Solpanelregulator MPPT 

Vores MPPT-regulator er den mest effektive regulator og komprimerer hele spændingen fra solpanelet. Dette medfører, at strømmen øges, og du får en effektiv opladning og maksimal effekt fra dit solpanel.

Solpanelregulator PWM

PWM-regulatoren er velegnet til installationer, hvor der ikke kræves maksimal effekt fra solpanelet. PVM-regulatoren bruger nemlig kun den mængde spænding, batteriet kræver, og udnytter således ikke al den spænding, der er tilovers i solpanelet.

Sådan læser du oplysningerne om vores regulator:

  • 12/24 V – Hvilken spænding regulatoren kan klare.
  • 20 A – Den maksimale strøm til regulatoren.
  • indgangseffekt: 260 W ved 12 V og maks. 520 W ved 24 V. Her er det altså solpaneler med en samlet effekt på maks. 260 W, der menes. Dvs. 2 stk 100 W-paneler og 1 stk. 50 W-panel til en og samme regulator.
  • indgangsspænding: Maks. 100 V. Her afhænger det af, om du vælger at tilslutte panelerne serielt eller parallelt, da dette påvirker spændingen.
  • Seriekobling af paneler: Giver den bedste effekt over tid, hvis der er risiko for skygge på panelerne.
  • Parallelkobling: Den bedste løsning, hvis der ikke er risiko for skygge på solpanelerne.

Montering af solpanelerne

Der er forskellige måder at montere solpanelerne på. Enten bruger man beslag, der skrues fast. Har man et monokrystallinsk panel, kan det også limes fast.

73485

Prøvemontering

Start med at placere paneler, solpanelregulator og batterier dér, hvor du vil have dem. Lav markeringer de steder, hvor kablerne skal hen, og sørg for, at de har den rette længde og de rette mål.

Beslag

De polykrystallinske paneler kan med fordel monteres sammen med vores solpanelholder. Det er et enkelt beslag, der skrues fast på taget, muren eller lignende. 
Vil man gerne have mulighed for at justere panelerne i forhold til solen, er 25-5092 et godt alternativ. Disse solpanelholdere monteres let på 25 mm-rør. Denne type beslag er et universalbeslag og tilskæres nemt efter netop dit solpanel.

Limning

De monokrystallinske solpaneler kan med fordel limes fast på overfladen. De er også bøjelige og kan monteres på et buet tag. Det vigtige ved limning af paneler er, at man rengør underlaget ordentligt inden limning. Brug et opløsningsmiddel, der fjerner fedt og snavs uden at beskadige overfladen. Når du skal lime panelet, anbefaler vi vores universallim BT Multibond Rapid, som fastgøres til de fleste overflader.

Find lim her

Beregningseksempel til måling af dit energibehov

Belysning: 4 lamper á 0,5 A = 2 A i alt. Hvis lamperne er tændt 24 timer i døgnet, forbruger de 2 A x 24 h = 48 Ah

Dækning af behovet med et solpanelanlæg beregnes således.
Et 100 W-solpanel giver under optimale forhold maksimalt ca. 6 A, hvilket i praksis vil sige ca. 4 A. I Sydsverige er der ca. 15 solskinstimer om sommeren, hvilket i teorien bliver 4 A x 15 h = 60 Ah (juster beregningen ud fra antallet af solskinstimer dér, hvor du bor)

Hvis vi bruger regneeksemplet med lamperne og antager, at netop disse lamper er det eneste, der skal strømforsynes af dine solpaneler.

Så har du et forbrug på 48 Ah/dag, og vi har et solpanelanlæg, der genererer 60 Ah på en solskinsdag, hvilket betyder en overkapacitet på 12 Ah/dag.
Det produceres således 12 Ah/dag, som lamperne ikke bruger. Når du skal vælge, hvor meget effekt dine solpaneler skal producere, skal du altid ligge i overkanten. Det er bedre at producere lidt for meget el end for lidt!

Værd at overveje med hensyn til batterier

Hvis du bruger bly/syre/AGM-batterier, må du aldrig gå under halvdelen af kapaciteten, hvis batterierne skal holde længst muligt. Har man 2 stk 100 Ah-batterier, har man en samlet kapacitet på 200 Ah, men skal kun bruge i alt 100 Ah uden at oplade. Dette gælder ikke for litiumbatterier, der tåler betydeligt dybere afladning.