Træn effektivt derhjemme - hjemmetræning for alle

Træn effektivt derhjemme - hjemmetræning for alle

Mange af os lader starten på det nye år fungere som startskuddet til et aktivt liv, hvor træning skal blive en del af hverdagen. Uanset om du er ivrig træningsfanatiker, periodisk udøver eller nybegynder, så har vi det træningsudstyr der gør det muligt at starte træningen hjemmefra.
Alt træning, der udføres, er god træning!

Der er mange fordele ved at træne, og vi har det bedre af fysisk aktivitet, hvad enten det er en gåtur, leg i parken eller krævende træning i fitnesscentret.

Det er ikke kun kroppen, vi styrker under træning, hjernen får det også bedre. Ved træning og fysisk aktivitet frigiver hjernen blandt andet serotonin, dopamin og endorfiner. Det er stoffer, der giver os følelser af ro, tilfredsstillelse, som lindrer smerte og øger vores velvære.

69778

Hjemmetræning - mange fordele

Mange starter året med at købe et fitnesskort, som i starten føles som en god idé, men som efterhånden, som motivationen slipper op, bliver mindre og mindre brugt. Er du en af dem, der har svært ved at finde motivationen til at gå i fitnesscenter? Så skal du prøve hjemmetræning!

Fordele ved hjemmetræning

  • Du bestemmer selv, hvornår du vil træne.
  • Dit træningsudstyr er altid tilgængeligt.
  • Du behøver ikke at vente på din tur ved træningsmaskinerne.
  • Du sparer tid ved ikke at skulle til og fra fitnesscentret.
  • Du har dit eget omklædningsrum.

Træn hjemme

Mange tror, at det kræver megen plads at kunne træne hjemme. Og det bliver selvfølgelig nemmere, jo større lokale du har til rådighed, men hjemmetræning behøver ikke fylde så meget. Ofte kan en yogamåtte, pilatesbånd eller et par håndvægte være nok til at udføre en svedig og effektiv træning for hele kroppen.

Hvad skal du bruge for at træne hjemme?

Dine ambitioner og din fysik afgør, hvilke redskaber og træningsudstyr du skal bruge til din hjemmetræning. I vores sortiment finder du træningsredskaber til at bygge et fitnesscenter hjemme i kælderen, og træningsredskaber som du nemt kan tage frem og opbevare i et skab eller ude på altanen.
Og ved du hvad? Du kan faktisk træne effektivt ved hjælp af din egen kropsvægt, så du har måske ikke brug for en hel masse udstyr?

Styrketræning med vægte

Hvis du ikke vil træne med kun din egen kropsvægt, skal du anskaffe dig nogle vægte. Med vægte udfordrer du dine muskler og kan nemt følge dine fremskridt, alt efter hvornår du får styrke til at træne med tungere vægte.

Kettlebell

Med en kettlebell kan du træne hele kroppen. Du kan bruge en og samme kettlebell til hele kroppen, eller købe flere med forskellig vægt i for at udfordre bestemte muskelgrupper lidt ekstra. En kettlebell fylder ikke meget og kan nemt gemmes væk, når du ikke bruger den.

Skivestangsæt

Et skivestangsæt giver dig mulighed for effektivt at træne hele kroppen med en enkelt skivestang. Du kan nemt variere vægten på skivestangen ved at fjerne eller tilføje vægtskiver. Med en skivestang er du ganske enkelt klar til at foretage en rigtig svedig helkropstræning, med alt fra bicepscurls til benbøjninger eller bænkpres.

Koordination og stretching

Du kan gøre meget med en gymnastikbold (også kaldet en pilatesbold). Gymnastikbolden er fantastisk at bruge til stretching, styrketræning, mavetræning eller balancetræning. Et tip er også at bruge bolden som stol, når du sidder ved computeren eller ved fjernsynet af og til. På den måde skal du aktivere din mavestøtte og træne din torso, mens du laver andre ting.

Konditionstræning

Ved konditionstræning øger du din lungekapacitet, du får stærkere muskler og knogler og en øget koncentrationsevne.

Konditionstræning er en af de nemmeste træningsformer at udføre ved hjemmefitness. Du kan sagtens udføre den derhjemme, eller du kan gå ud i haven eller i naturen. Måske kan du lave nogle træningsbånd til at bruge foran tv'et om aftenen? Eller tage et sjippetov med ud og samle hop. Mulighederne for konditionstræning er næsten uendelige!

Helkropstræning du kan udføre hjemme

Under hjemmetræningen er det dig, der bestemmer! Fastlæg en simpel helkropstræning, som er effektiv og kun tager 30 min.

  1. Forbered 8–10 øvelser, der træner forskellige muskler i kroppen. Det kan for eksempel være squats, armbøjninger eller situps. Brug vægte eller brug din egen kropsvægt.
  2. Udfør den første øvelse i 30 sekunder. Hvil derefter i 15 sekunder, inden du går til øvelse nummer 2 osv.
  3. Kør alle øvelserne igennem, og hvil derefter i 1 minut, inden du gentager runden.
  4. Foretag i alt 2-3 omgange.

Relaterede artikler

5 tips til en lettere vandrerygsæk

5 tips til en lettere vandrerygsæk

Få tips til en lettere vandrerygsæk til din næste ferie.

Tips til effektivt hjemmearbejde

Tips til effektivt hjemmearbejde

Det er ekstra vigtigt for dig som hjemmearbejder at du har et funktionelt hjemmekontor. Her får du nogle tips til hvad du bør overveje.

Køb hund - dette bør du huske på

Køb hund - dette bør du huske på

Går du med tanker om at anskaffe dig en hund? I så fald findes der nogle ting du skal have styr på inden dit firbenede familiemedlem flytter ind.