Biltema åbner sit 19. varehus i Holstebro

Endelig kom den længe ventede dag, hvor Biltema slog dørene op til sit 19. varehus i Danmark. Den officielle snor til varehuset i Måbjerg Centerpark 2 i Holstebro blev klippet den 2. november 2024 kl. 8.00. Traditionen tro blev en lang række af forventningsfulde kunder klappet velkommen indenfor.

Åbningsfesten er i gang

Stemningsfuld livemusik af Duoen Claus og Morten, åbningstaler, konkurrencer og uddeling af gavekort til de første 100 kunder i køen var med til at indvie det nye varehus i Holstebro. Allerede fra tidlig morgen, havde en lang kø af mere end 300 kunder samlet sig i efterårsmørket spændt på at blive lukket ind i varehuset.

Den nye Biltema Café var dagens samlingspunkt. Her kunne kunderne tage en velfortjent pause i den hyggelig atmosfære og nyde det store cafeudvalg. Det perfekte sted at lade batterierne op – uanset om det er før eller efter shoppingturen.

Et populært handelsområde

Biltema Holstebro er placeret i byens nye erhvervsområde for detailhandel og ligger langs Nordre Ringvej ved motorvejen i det nordlige Holstebro. Varehuset byder på en shoppingoplevelse udover det sædvanlige med et areal på hele 7300 kvadratmeter. Udvalget spænder bredt med 19.000 forskellige varenumre fra alt til bilen og værktøj til fritidsartikler og meget mere.

Du får også meget mere jul for pengene i dit lokale varehus – hvorfor betale mere. Varehuset er fyldt med masser af julegaveidéer, julepynt og lyskæder. I forbindelse med åbningsfesten, har en del kunder allerede benyttet sig af de eksklusive åbningstilbud (gælder til og med den 17. november 2024, så længe lager haves og kun at finde i Biltema Holstebro).

Stor lokal opbakning

Teamet i Holstebro mærkede en stor støtte fra lokalsamfundet, og mange kunder udtrykte deres begejstring for det nye, moderne varehus og det brede udvalg af produkter.

Vi er overvældet af den positive respons, vi har modtaget fra vores kunder. Det er tydeligt at fornemme, at de har glædet sig lige så meget som os til denne åbningsdag” siger Jan Clausen, varehuschef i Biltema Holstebro. “Vi ser frem til komme rigtigt i gang med hverdagen, levere Danmarks bedste kundeservice og vise vores kvalitetsprodukter til kunderne.

En stor tak skal der lyde til alle, der deltog i åbningsfesten. Biltema Holstebro ser frem til at byde endnu flere kunder velkommen i de kommende dage. I åbningsweekenden er der udvidet åbningstid fra kl. 8-20, herefter følger normale åbningstider (man-fre kl. 8-20 og lør-søn kl. 9-18).

Biltema er hele familiens varehus!

Relaterede artikler

Biltemas mål er at være klimaneutral

Biltemas mål er at være klimaneutral

Biltemas varehuse og lagre er udstyret med jordvarme, som giver køling, varme og varmt vand til vores ejendomme, hvilket sparer energi med op til 75%.

Biltema Foundation støtter kræftforskning

Biltema Foundation støtter kræftforskning

Biltema Foundation fortsætter sit engagement i kampen mod kræft.

Biltema Foundation donerer til Læger uden Grænser

Biltema Foundation donerer til Læger uden Grænser

Biltema Foundation er stolt over at kunne offentliggøre en donation på 2,5 millioner svenske kroner til Læger uden Grænsers (Médecins Sans Frontières, MSF) livsvigtige arbejde i Ukraine og andre kriser verden over.