Biltema donerer stort millionbeløb til Ukraine
Den humanitære katastrofe i Ukraine er total. Det er oplagt for os i Biltema at hjælpe de mennesker, der nu lever i en ufattelig svær situation.
Biltema Fonden donerede derfor torsdag i alt 20 mio. svenske kroner til hjælpearbejdet i Ukraine. Heraf går de 15 mio. til Læger uden Grænser og de resterende 5 mio. til Red Barnet.
Læger uden Grænser og Red Barnet er allerede på plads i Ukraine. Hjælpeindsatsen er i fuld gang, og de mobiliserer yderligere kriseberedskab, så de kan reagere på de behov, der eksisterer og opstår.
- Verden er blevet et mørkere sted i de seneste uger. Krigen i Ukraine ryster hele verden! For os i Biltema Fonden er det oplagt, at vi gerne vil være med til at støtte i den nødsituation, Ukraine befinder sig i. Både Læger uden Grænser og Red Barnet har erfaring og viden til at arbejde i og omkring krigszoner for at afhjælpe den totale humanitære katastrofe, der lige nu er i gang, siger Adelina Voci, der er talsmand for Biltema Fonden.