Biltemas facademaling blandt de tre bedste
Hvis man kun ser på funktion, klarer 30 malinger testen, hvilket er en signifikant kvalitetsforbedring i forhold til tidligere tests, mens kun fem opfylder miljø- og sundhedskriterierne.
- "For første gang har vi også sammenlignet priserne og ser klart, at den dyreste ikke altid er den bedste," siger Folksams bæredygtighedsansvarlige Karin Stenmar.
- "Branchen bærer ikke sit fulde ansvar. Selv om malingerne kvalitetsmæssigt holder bedre, bør det ikke være på bekostning af menneskers sundhed eller vores miljø. Årets test viser, at man sagtens kan producere god maling til en rimelig pris," siger Karin Stenmar.
Prissammenligningen er baseret på malingens "Rækkeevne." Det vil sige, hvor mange kvadratmeter man kan male med en liter maling. To af de tre anbefalede malinger er blandt testens billigste, med en pris på 40-50 kroner pr. kvadratmeter, mens den tredje koster lidt over 100 kr. pr. kvadratmeter. Nogle af de dyreste malinger er blandt dem, der får den laveste score.
"Vores privatkunder er meget engagerede i testen, da det er en dyr investering at male om. Malingtesten laves for at hjælpe dem med at træffe bæredygtige valg af maling, ud fra både miljø- og kvalitetsmæssige perspektiver. Da husforsikringen ikke dækker skader på facaden, forårsaget af dårlig maling, er det bedre at vi rådgiver om hvilke farver, der holder godt, end at få frustrerede kunder, der ikke kan gøre krav på deres ret over for producenterne. Årets test viser, at producenterne har forbedret sig mht. funktionen. Udfordringen er snarere miljø- og sundhedsaspektet," siger Karin Stenmar.
En af grundene til, at så få malinger vurderes som acceptable, er, at ’Kemikalieinspektionen’ har strammet kravene til malingproducenterne mht. at informere om skadelige stoffer på produkternes sikkerhedsdatablade. Det giver større gennemsigtighed og dermed en bedre forståelse af malingernes indhold.
"Det er godt, at forbrugerne får bedre muligheder for at træffe valg, der er bedre for miljøet og sundheden. Men at der er så få malinger, der opfylder disse kriterier, udgør selvfølgelig et problem for producenterne," siger Karin Stenmar.
16 af de udendørs malinger har efter to år så meget vækst af skimmel, alger eller andre problemer, at Folksam tøver med at rådgive om køb eller fraråder direkte køb. Hvad angår miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter, er farvesystemer, der fx indeholder kræftfremkaldende og reproduktionsforstyrrende stoffer, eller andre, der er klassificeret som miljøfarlige, ikke godkendt.
Malinger, der er klassificeret som ’Godt valg’/’Bra valg’ i Folksams test af malinger 2018
Varemærke/Maling (færdigmaling)
Teknos/Nordica Eco
Rusta/Premium Fasadfärg
Biltema AB/Træfasad V
Komplet test af maling med alle resultater www.folksam.se/fargtest
Fakta Folksams test af maling
Folksams test af udendørs maling er gennemført for sjette gang under ledelse af tekn. dr. Stefan Hjort. Testen 2015-2018 omfatter 46 udendørs malinger, og hvert farvesystem er testet på 24 paneler, fordelt på fire teststationer, fra Alnarp i syd til Vindeln i nord, samt et referencepanel pr. farve, som er placeret inden døre.
Inspektionen af panelerne er udført med mykologen Gunilla Bok, SP. Miljø- og sundhedsanalysen er udført af Helena Norin, civilingeniør i kemiteknik, hos EnviroPlanning.
Om Folksam
Folksam er en kundeejet virksomhed. Vi tilbyder forsikringer og pensionsopsparing. Næsten halvdelen af alle svenskere er forsikret hos Folksam, og vi er en af Sveriges største kapitalforvaltere. Visionen er, at vores kunder skal føle sig trygge i en bæredygtig verden. Læs mere på www.folksam.se/