Et af Danmarks største Biltema varehuse åbner i Holstebro
Byggeriet i Holstebro bliver et af Danmarks største Biltema varehuse på ca. 7300 kvadratmeter med et 5000 kvadratmeter stort salgsareal. Det tager udgangspunkt i et topmoderne koncept, baseret på gennemtænkte og miljørigtige valg. Varehuset forsynes med varmepumper (luft til vand), +1.500 solcellepaneler på taget og LED belysning.
- Udover at vi har indtænkt grønne løsninger og bygget solidt, har det også været vigtigt for os at tilbyde kunderne den komplette indkøbsoplevelse med varer placeret i kundevenlig højde, rummelige gange, luksus toiletter og ekstra brede parkeringsbåse. Kunderne kan desuden også glæde sig til at besøge den familievenlige Café og smage Biltemas kendte lave priser, fortæller varehuschef Jan Clausen.
Drømmeholdet er sat
I det nye Biltema i Måbjerg Centerpark er drømmeholdet sat og mere end 30 medarbejdere vil drifte og tage ansvar for, at det nye varehus kommer godt fra start. Som en del af etableringsfasen, træder kollegaer fra andre varehuse til, når den indendørs indretning tager fart.
Og der bliver noget at se til: - I Biltema har vi et meget stort og alsidigt produktsortiment med mere end 19.000 forskellige varer fordelt over 9 kategorier og derfor er ekstra hænder kærkommen og det er fedt, at vi i Biltema har en kultur for at løfte i flok, siger Jan Clausen.
Varehuset, der har været undervejs i cirka et år, åbner lørdag den 2. november klokken 08.00. Alle kunder, nye som eksisterende, er inviteret i hele familiens varehus. Der bliver masser af se til; særlige åbningstilbud, der kun gælder i Biltema Holstebro, gavekort til de første 100 ventende kunder i køen, gratis morgenmad fra kl. 8-9 og gratis kaffe hele åbningsdagen, sjove aktiviteter, såsom lykkehjul, slå en sekser, tegnestation for børn og uddeling af balloner.
FAKTA: Biltema startede som en postordrebutik i Linköping, Sverige grundlagt af Sten Åke Lindholm under navnet Handelsbolaget BIL-TEMA i 1963 – cirka samtidig med, at Beatles udgav sin første single. Originale bilreservedele var meget dyre i 1960’erne, og dette førte til muligheden for at tilbyde kvalitetsprodukter til meget lavere priser ved salg af uoriginale reservedele. I 1980’erne åbnede flere varehuse i Sverige, Norge og Finland og senest Danmark, og varesortimentet er løbende blevet udvidet for at rumme et udvalg til hele familien. I dag findes der i alt 18 færdigbyggede varehuse i Danmark, placeret i Næstved, Aalborg, Odense, Horsens, Rødekro, Esbjerg, Glostrup, Fredericia, Slagelse, Holbæk, Randers, Roskilde, Hjørring, Thisted, Herning, Kalundborg, Nykøbing Falster og Sønderborg. Målet er stadig at nå 25 varehuse i Danmark inden for en overskuelig årrække.