Borsæt til ethvert formål
Hvad end du har planer om at bore i træ, beton, mursten eller noget helt fjerde, så kan vi byde ind med prisvenlige borsæt til formålet.
For at opnå det bedst mulige resultat har du brug for de rigtige bor. Med de rigtige bor vil du nemlig opnå både mere præcise og flottere huller. Brug derfor lidt tid på at gennemgå vores sortiment for at finde netop de bor, der egner sig bedst til dit projekt.
Er du i tvivl om, hvilket borsæt du skal vælge, så hjælper vi dig gerne med at finde et sæt, der passer til dine behov. Vi besvarer også gerne alle tænkelige spørgsmål om vores forskellige sæt.
Alt i ét sæt
I stedet for at købe delene enkeltvis kan der være god idé i at købe et sæt. Med vores sæt får du typisk både bits, bor, adapter, bitholder m.v. Du får dermed alt, hvad du skal bruge til en rigtig konkurrencedygtig pris. Foruden at gøre det nemt for dig selv kan du også spare en god portion penge.
Biltema forhandler både store og små borsæt, så vi har helt sikkert også et sæt efter dine ønsker. Via produktsiderne kan du læse alt om, hvad sættene indeholder, ligesom du kan forstørre billederne og dermed få et bedre indblik i sættenes indhold.
Sådan sikrer du det bedste boreresultat
Borearbejde er ikke for alle. De fleste vil dog kunne bore huller i væggen, i forbindelse med at der skal monteres lamper, hylder eller andre ting. Står du over for din første boreopgave, så er der nogle ting, du skal vide, inden du går i gang. Flere ting kan nemlig gå galt, hvis du ikke griber det an på den rigtige måde:
- Kend din væg – En væg er ikke bare en væg. Udefra set er der ikke forskel på vægge, men bag facaden kan der gemme sig forskellige materialer. Det er i den anledning vigtigt at få klarlagt, om der skal bores i beton, mursten eller noget helt tredje. Det har nemlig betydning for, hvilken boremaskine og hvilke bor du skal anvende.
- Mål op med et vaterpas – For at ende med et godt resultat er det selvfølgelig altafgørende, at tingene hænger lige. Derfor bør du bruge et vaterpas til at måle op.
- Vær forsigtig ved boring i glatte vægge – Skal du bore i en væg, der er glat, så er det vigtigt, at du er forsigtig og gerne starter med et lille bor. Ellers risikerer du, at boret kommer til at skride.
Bestil dine borsæt i dag og sæt gang i det planlagte projekt inden længe. Måske skal du bore huller til et nyt toilet, en ny vask eller en ekstra hylde.