Hvornår skal savblade skiftes?
Savblade holder, uanset hvor god kvaliteten er, ikke evigt. Derfor kan det give mening at købe ekstra savblade til sin sav, så man hurtigt og sikkert kan udskifte savbladet, når det er nødvendigt. I den anledning skal du selvfølgelig vide, hvilke tegn du skal være opmærksom på. Får du ikke udskiftet savbladet i tide, så risikerer du ikke blot, at det påvirker dit skærearbejde negativt. Du risikerer også at komme til skade.
Du skal bl.a. reagere på følgende:
- Savbladet er bøjet
- Savbladet er deformeret
- Savbladet virker sløvt
- Savbladet er beskadiget på anden vis
I alle ovennævnte tilfælde – og i mange andre tilfælde – er det sund fornuft at udskifte savbladet. Som regel vil du ikke være i tvivl om, hvorvidt bladet skal udskiftes eller ej. Om ikke andet kan du skifte bladet for at være på den sikre side.
Hvordan skifter jeg blad / klinge på en sav?
Det tager ikke mange minutter at bestille nye savblade hjem, men hvad med selve udskiftningen af bladet / klingen? Er det lige så nemt?
Som udgangspunkt er det ikke raketvidenskab at skifte den gamle og beskadige klinge ud med en ny og skarp en af slagsen. Du skal dog tage dig nogle forholdsregler, hvis du ikke skal komme til skade. Endvidere skal du være bevidst omkring, at der kan være forskel på, hvordan det skal gribes an, alt efter om du har at gøre med en rundsav, bajonetsav eller en helt tredje sav.
Sådan gør du:
- Frakobl strømkablet (hvis det er en elektrisk sav – f.eks. en rundsav)
- Lås spinddelen
- Fjern bolten til klingen
- Åbn den nederste beskyttelsesskærm og fjern den gamle klinge
- Montér den nye klinge / savblad
- Tjek op på, at savklingens tænder peger i den rigtige retning
- Montér de øvrige dele
Inden du går i gang med ovenstående, så bør du iføre dig et par sikkerhedshandsker, så du kan passe godt på dine fingre. Savblade skal i alle tilfælde behandles med stor forsigtighed.
Den bedste løsning er altid at følge den brugsvejledning, der blev leveret sammen med din sav, når du skal udskifte savbladet. Har du smidt det fysiske eksemplar af brugsvejledningen væk, så kan du sandsynligvis finde vejledningen online.