En overfræser bliver ikke ligeså hyppigt anvendt som meget andet værktøj, som eksempelvis en boremaskine. Det er derfor ikke mange, der vælger at investere i sådan en maskine til deres almindelige samling af værktøjsudstyr. Men hvis du er både kreativt og praktisk anlagt, findes der masser af anvendelsesmuligheder for en overfræser, og hos Biltema finder du en overfræser til en pris og i en kvalitet, hvor alle kan være med.
Mange anvendelsesmuligheder med en overfræser
En overfræser har et utal af anvendelsesmuligheder, og du får mulighed for at lave de mest fantastiske og flotte ting med den. Du kan både bruge maskinen til plast og til træ. Med forskellige fræsejern kan du skabe mange flotte resultater med din maskine.
En solid maskine af høj kvalitet
Du kan skabe mange spændende og kreative resultater med en overfræser. Ligesom med alle andre færdigheder gælder det, at øvelse gør mester. Vi anbefaler derfor at du afprøver din maskinen på et stykke resttræ inden du går i gang med at anvende den på større og dyrere materialer.
Du kan eksempelvis bruge din overfræser til afrunding af bordplader eller til lister. Du kan også bruge maskinen til at lave skilte med. Du kan finde et utal af skabeloner på nettet eller du kan tegne dem selv. Hvis du er modig og har øvet dig lidt, kan du også bruge din fantasi og bruge maskinen i fri hånd.
Fræsersæt i hårdmetal
For at du kan bruge din overfræser, skal du have fat på nogle fræsejern. Hvilket fræsejern du skal bruge afhænger af hvilket gør-det-selv projekt du skal i gang med. Du kan bruge maskinen til flere forskellige materialer, bl.a. træ og plastik.
Hos Biltema finder du fræsersæt i hårdmetal med mange forskellige fræsejern. Fræsejernene kan bruges til mange forskellige ting og varierer i bredde og udformning, så der er masser af anvendelsesmuligheder.
Forskellige fræsejern
Overordnet set findes der to forskellige typer af fræsejern: fræsejern med og fræsejern uden kuglelejer. Fræsejern med kugleleje bliver også betegnet som kantfræsejern, da de kun kan anvendes på kanter, mens fræsejern uden kugleleje kan bruges frit til at lave fordybninger midt inde på et stykke træ.
Kantfræsejern med kugleleje
En af de allermest almindelige anvendelsesmuligheder for en overfræser er til afrunding af kanter på eksempelvis borde. Med overfræseren kan du skabe flotte og præcise resultater for den helt perfekte finish.
Fræsejern til fordybninger
Med en overfræser kan du lave fordybninger af forskellige dybder og bredder, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvor kreativ du kan være med maskinen. Skal du have lavet en fordybning i et stykke træ eller et andet fast materiale, er et fræsejern et godt redskab til at skabe flotte og præcise resultater.
Du kan eksempelvis bruge maskinen til at lave en blodrille i et skærebræt. Du kan også bruge den til at lave fordybninger, der udgør bogstaverne på et navneskilt. Bogstaverne kan både tage form efter fordybningerne, således at bogstaverne stikker ud fra pladen, eller de kan udgøre fordybningerne i pladen.
Slip kreativiteten løs
Slip kreativiteten løs med din overfræser og brug den til at lave personlige gaver til venner og familie. Når du er blevet rigtig skrap til at bruge din overfræser kan du begynde at udfordre dig selv med flere forskellige praktiske og kreative projekter, som fortjener den perfekte finish. Det kunne eksempelvis være et helt sæt af skærebrætter i forskellige størrelser. Eller serveringsfade i forskellige dybder og bredder og med forskellige rum, så madvarer, slik eller frugt kan holdes adskilt på fadet.