Både inden for byggeindustrien og i private hjem er det vigtigt, at du kender til fugtigheden – både når det angår materialer og indeklima.
Hos Biltema finder du et nøje udvalg af fugtighedsmålere til faste lave priser. Tag et kig på vores produkter her på siden. Der er helt sikkert en måler, der passer til dit behov.
Derfor bør alle eje en fugtighedsmåler
At måle fugten kan være en stor fordel i en lang række af situationer.
Først og fremmest er det vigtigt ved gør-det-selv-projekter at kende til forskellige materialers fugt. Det gælder for eksempel, hvis du skal male en væg. Hvis du maler på en væg, der er fugtig, lukker du fugten inde – og det kan føre til problemer i form af både råd og svamp.
Hvis du har en brændeovn eller en pejs, kan du bruge måleren til at kontrollere, om brændet er for vådt til at bruge. Fugtigt brænde vil ikke være lige så nemt at fyre med, og derudover kan det virke skadende på både dit helbred og skorstenen, fordi det forurener og soder.
Med en speciel måler til få penge kan du også tjekke fugtigheden i jord, så du kan holde liv i dine planter i mange år.
Hvor høj må fugtigheden i materialer være?
Som tommelfingerregel gælder, at fugtigheden i materialer ikke må overstige 15-18 procent. Hvis den overstiger det, er der stor risiko for skimmelsvamp.
Luftfugtigheden i dit indeklima skal ligge mellem 30-60 procent. Kommer den så højt op, at den passerer 65 procent, er der også her stor risiko for skimmelsvamp.
5 tips til et bedre indeklima
En fugtmåler kan være yderst nyttig, når du gerne vil kende til fugten i dine gulve, vinduer, vægge eller lofter. Hvis måleren viser, at fugten er for høj, kan det være skadeligt for både dig og dit hjem.
I det nedenstående har vi samlet vores bedste tips til at mindske fugten:
- Sørg for at lufte ud ofte – gerne i korte intervaller tre gange om dagen.
- Tør altid dit tøj udendørs.
- Brug altid en emhætte, når du laver mad, og lad den gerne køre et par minutter efter.
- Gør hovedrent én gang om ugen.
- Hold en jævn indendørs temperatur i alle rum.
Hvilken fugtighedsmåler er du på udkig efter?
Hos Biltema har vi forskellige målere, der kan hjælpe dig med at holde styr på fugten. Hvilken en, du skal vælge, afhænger af, hvor du har brug for at måle fugten.
Vores målere hos Biltema er specialdesignede til forskellige formål:
- Vægge, lofter og gulve
- Træ
- Fugtighed i træ og andre materialer samt lufttemperatur
- Jord