Skæreskiver og slibeskiver
Vinkelslibere bruges af mange og kommer i mange forskellige afskygninger. Når du skal udføre et stykke arbejde, der kræver en vinkelsliber, bør du være opmærksom på hvilken skæreskive, du har brug for til arbejdet.
Skal du skære i et rør, slibe en overflade, eller på anden måde bearbejde materiale som sten og metaller? Der findes mange forskellige skæreskiver og slibeskiver til vinkelslibere, og hvilken skæreskive eller slibeskive, du har brug for, afhænger især af materialet, du skal skære eller slibe i.
Hos Biltema finder du skæreskiver og slibeskiver i alle størrelser velegnet til både rustfrit stål, sten og beton samt ikke-jernmetaller. Når du giver dig i kast med et højhastigheds værktøj som vinkelsliberen, er det vigtigt, at skæreskiven eller slibeskiven er af høj kvalitet, så du har mindre risiko for skader. Du finder kvalitetsskiver i vores sortiment, og har du spørgsmål til skæreskiver, slibeskiver eller arbejde med vinkelslibere, er du altid velkommen i din lokale Biltema, hvor vi står klar til at svare på dine spørgsmål.
Hvilke skæreskiver bør jeg vælge?
En vinkelsliber kan bruges til mange mindre opgaver, hvor den specifikke skæreskive eller slibeskive skal vælges i sammenhæng med opgaven. Derfor vil du have fordel af at kende til de forskellige typer arbejdsopgaver, som en vinkelsliber kan udføre, så du vil kunne vælge den bedste skive til opgaven derefter. Vi lister forskellige typer arbejdsopgaver for vinkelsliberen herunder:
- Skæring i rustfri stål, aluminium, sten, beton. En vinkelsliber bliver ofte benyttet til skæring i forskellige emner, og du kan finde mange forskellige skiver, som er specifikt beregnet til at skære i et bestemt emne. Når du anvender en vinkelsliber med en skæreskive til metal, er det vigtigt, at vinklen for skæreskivens kontakt mod emnet er 90 grader for en sikker og jævn skæring. Derudover bør du sørge for at emnet er fastspændt forsvarligt, da vibrationer fra et løst emne kan betyde et ulige snit og kortere levetid for skæreskiven.
- Slibning kan fjerne svejsninger og overskudsmateriale på emner, der er plane eller profilerede. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du bruger en slibeskive beregnet til det emne og den opgave, du skal udføre. Ved slibning bør du også være opmærksom på hvilken vinkel, du holder slibeskiven i, når du sliber. Er det grovslibning, du udfører, kan du bruge en arbejdsvinkel på 10 grader til 30 grader, mens du ved finslibning bør bruge en arbejdsvinkel på 15 grader.
- Overfladebehandling til en slutfinish eller som grundlag for videre bearbejdning af emnet. Her bør du hverken bruge skæreskiver eller slibeskiver men rondeller, der kan sættes på en vinkelsliber. Forskellige typer af rondeller vil give forskellige resultater, og du vil have fordel af en arbejdsvinkel på 10-15 grader, der vil gøre bearbejdningen let at kontrollere for dig.
Generelt kan du bruge en vinkelsliber til flere opgaver, end vi har listet ovenfor. Du kan f.eks. også bruge en vinkelsliber som et kopbor eller en betonfræser, men det kræver, at du har det rette tilbehør til opgaven. Er du på nogen måde usikker på, hvordan du skal bære dig ad med at benytte en vinkelsliber til en opgave, bør du altid konsultere brugsanvisningerne eller søge anden hjælp, inden du begynder arbejdet.
Sikkerhed ved skæring og slibning
Når du har en vinkelsliber med den rigtige skæreskive på til opgaven, så bør du udover at have en arbejdsvinkel på 90 grader og et godt fastspændt emne også skære med en så kort kontaktbue som muligt. En kort kontaktbue betyder, at det område, hvor skæreskiven berører emnet, skal være så lille som muligt.
Når du skærer, bør du derfor sørge for, at skæreskiven går tværs igennem emnet og ud på den anden side, så du ikke opnår berøring med mere end forreste del af skiven i løbet af skæringen. Hvis du bruger den nederste del af skiven og skærer direkte ned i et emne, har du mindre kontrol, og derfor er det ikke lige så sikkert eller effektivt. Bevægelsen bør være igennem emnets overflade med den forreste del af skæreskiven først, og altså ikke hvor du sænker vinkelsliberen ned i emnet.
Når du sliber, bør du aldrig bruge slibeskivens eller rondellens underside. Brug altid skivens kant, og vær opmærksom på at jo større en vinkel, du har i forhold til emnet, jo mere materiale vil du fjerne. Du bør aldrig slibe med en skæreskive, da det kan være farligt. Ved grovslibning bør du bevæge vinkelsliberen frem og tilbage i kontakten med emnet, mens du ved finslibning bør benytte en roterende bevægelse.