Få det meste ud af dit elcykelbatteri
Når Biltema køber batterier til vores elcykler er det ekstremt vigtigt for os samt at leverandøren vi samarbejder med følger de love og regler som er gældende. For at opnå dette arbejder Biltema altid efter en Code of Conduct (COC) i samspil med vores handelssaftaler. Vi har desuden et team og central afdeling som som vedvarende arbejder med disse spørgsmål og foretager vedvarende kontroller og fabriksbesøg.
Generelt
- Læs manualen omhyggeligt, og forstå indholdet for at finde ud af, hvad gælder for netop dit batteri. Der kan være en del forskelle mellem de enkelte modeller. Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte dit nærmeste varehus.
- Rækkevidden er skønnet og baseret på optimale betingelser. Vind, temperatur, belastning, hastighed, rytterens vægt, hvor meget hjælp der kræves af motoren, vejforhold og lufttryk i dækkene påvirker den naturligvis. Der findes ingen standardiseret målemetode, så det er yderst vanskeligt at sammenligne forskellige cykler med hinanden.
- Batteriet skal altid lades og opbevares indendørs i normal stuetemperatur.
- Batteriet skal altid lades op i lang tid første gang (normalt 12–14 timer), kontroller i manualen, hvad der kræves for netop dit batteri.
- Brug aldrig et batteri, der ikke er ladet op
- Hvis du i løbet af den to-årige reklamationsperiode får problemer med din elcykel eller dit batteri, skal du hurtigst muligt kontakte et Biltema-varehus. Dette er for at Biltema kan hjælpe dig bedst muligt med, hvad der er den egentlige fejl. Åbn aldrig batteriet, og lad aldrig et tredjepartsværksted reparere eller lave ændringer på dit batteri, da det kan medføre fare for dig. Reklamationsretten for elcykel og batteri bortfalder, hvis batteriet åbnes af tredjepartsværksted eller batteriet har været udsat for fysisk overlast fx tab, stød eller lign.
- Åbn aldrig et litiumbatteri, da det kan medføre livsfare.
Forlæng levetiden
- Brug altid den originale lader. Lader fås som løs reservedel i Biltemas varehuse.
- Batteriet har ikke fuld kapacitet før efter op til 20 opladningscyklusser (kan variere mellem de forskellige modeller).
- Så vidt muligt bør man forsøge at holde batterikapaciteten på 20–80%. Dvs. at du ikke bør aflade batteriet helt, og aldrig lade batteriet helt op. For at forlænge batteriets levetid, bør man ikke lade det helt op.
- Det er bedre at lade batteriet f. eks. hver anden dag i en times tid end at lade det helt op en gang om ugen.
- Oplad aldrig et varmt batteri. Hvis du lige har brugt cyklen, er batteriet varmt, og du bør vente omkring 30 minutter, indtil det er kølet helt af.
- Brug ikke batteriet umiddelbart efter opladning, vent ca. 30 minutter, så batteriet kan nå at køle af.
- Ved langtidsopbevaring, f. eks. om vinteren (hvis cyklen ikke bruges), skal batteriet have mellem 30 og 60% ladning, så du bør aldrig langtidsopbevare et fuldt opladet eller et helt afladet batteri, og du bør dermed aldrig lade dit batteri stå til konstant ladning under langtidsopbevaring. Du bør dog vedligeholdelseslade dit batteri med jævne mellemrum, minimum en gang pr. måned, men kun i kort tid på omkring en time. Nogle batterier kan manuelt sættes i dvale for længere tids opbevaring, men kontroller batteriets kapacitet med jævne mellemrum, ligeså minimum en gang pr. måned, så det ikke aflades, og lad det op i kort tid, så det ender mellem 30 og 60% kapacitet. Hvis dit batteri har dvaletilstand, kan den med fordel aktiveres manuelt. Batteriet tager aldrig skade af dvaletilstanden, det har derimod godt af den, så brug den.
- Tilslut altid batteriladeren til batteriet først og derefter til stikkontakten.
- Oplad aldrig et fugtigt eller vådt batteri, vent, indtil det er tørret ved stuetemperatur.
Indbygget intelligens
Et elcykelbatteri er ikke bare et batteri. I batteriboksen er der et beskyttende kredsløb (BMS – Battery Management System), der løbende overvåger battericellerne. Denne overvågning indebærer blandt andet, at hvis der registreres en fejl på en enkelt celle, vil dette beskyttelseskredsløb blokere batteriet, så det ikke længere kan bruges eller lades op. Der er også andre målinger, der foretages af beskyttelseskredsløbet, som alle tjener til din sikkerhed.